23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggeentreprenør halverer bundlinjen

En enkelt boligsag har kostet Dansk Boligbyg A/S millioner, og derfor ender årets resultat i det seneste regnskabsår med at være det dårligste i en årrække for entreprenøren

Dansk Boligbyg A/S omsatte i seneste regnskabsår 2019/20 for knap 1,4 mia. kroner, mens resultatet før skat endte på 10 mio. kr. mod et overskud på 22 mio. kr. året før.

Det skriver entreprenørselskabet med hovedsæde i Horsens i en pressemeddelelse med henvisning til endnu ikke offentliggjorte regnskabstal.

Årsagen til det - ifølge ledelsen - utilfredsstillende resultat skal findes hos én enkelt boligsag.

- Hovedårsagen til den lavere indtjening skal findes i en tocifret millionnedskrivning på en enkelt byggesag, siger adm. direktør i Dansk Boligbyg, Anton Nørgaard, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Anton Nørgaard vil ikke uddybe, hvor mange penge der er tale om, og han vil heller ikke sætte navn eller lokation på den kosttunge affære.

Alligevel lægger byggedirketøren ikke skjul på, at sagen har "ærgret ham voldsomt", ligesom at han understreger, at resultatet havde set anderledes ud, hvis entreprenøren havde været sagen foruden.

- Så havde vi nået det mål, vi gerne ville, siger direktøren og henviser til ledelsesberetningen for regnskabsåret 2018/19, hvor forventningen lød på et overskud på 30 mio. kroner.

Beskæftiger 100 ansatte
Dansk Boligbyg, der har hovedsæde i Horsens og udfører bolig- og institutionsbyggerier samt renoveringsopgaver i hoved- og totalentrepriser, er gennem de seneste vokset betydeligt i omsætning.

Ifølge Anton Nørgaard har det voldsomme vokseværk også været med til at udfordre indtjeningen i seneste regnskabsår.

- Vi er ikke lykkedes med at få den større organisation til at virke lige så effektivt som den mindre. Det er jo desværre det, der sker nogengange, når man vækster. At man ikke kan følge med. Og det har vi arbejdet meget med de seneste år, siger han.

I dag beskæftiger byggefirmaet godt 100 ansatte, og der er i skrivende stund ingen planer om ændringer i medarbejderstab.

- Så kan vi svinge på en omsætning mellem 1,3 og 1,4 mia. kroner, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web01