23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsopgaver i Holstebro, Vejen, Esbjerg, Årslev, Ringe og Svinninge

REGION MIDTJYLLAND



HOLSTEBRO

Renovering af grønne arealer

Holstebro Byråd anlægsbevilgede på sit seneste møde 1.550.000 kr. til renovering af søer/grønne arealer i Holstebro Lystanlæg finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2020 og 2021.



Der er lavet en helhedsplan for udvikling af lystanlægget, og det er projekter fra denne, der nu er bevilget penge til.



HOLSTEBRO

Tekniske anlæg

Holstebro Byråd har godkendt forslag til lokalplan nr. 1184, område til tekniske anlæg ved Idomlund og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg, som herefter fremlægges i offentlig høring i 10 uger.



Det nye plangrundlæg udlægger arealer til tekniske anlæg i form af en udbygning af den eksisterende højspændingsstation ved Idomlund i området mellem Idomlundvej og Ringkøbingvej.



Udvidelse af Idomlund Station er en opgave, der er pålagt Energinet af staten som led i den grønne omstilling. Den eksisterende station har begrænset kapacitet, og planlægningen skal sikre mulighed for tilslutning af allerede kendte projekter for vedvarende energi, herunder havmølleparkerne Vesterhav Nord og Thor, to større solenergi-projekter samt opgradering af 400 kV forbindelsen mellem Endrup og Idomlund og videre til Tyskland.



REGION SYDDANMARK



VEJEN

Lavbundsprojekt

Vejen Byråd har frigivet et rådighedsbeløb godt 11,1 mio. kr. til et lavbundsprojekt i Vejen Mose, som finansieres af Landbrugsstyrelsen.



Projektområdet er på ca. 140 hektar og er fordelt på to delområder, der ligger henholdsvis nord og syd for mosekanalen, som gennemskærer Vejen Mose fra øst mod vest, og formålet med lavbundsprojektet er først og fremmest at reducere udledningen af CO2.



Før anlægsarbejdet sættes i gang, gennemføres der en jordfordeling i området, hvor de lodsejere, der ønsker det, bytter, køber eller sælger arealer.



ESBJERG

Stier

I foråret 2019 blev Marbækplanens indsats i forhold til fredeliggørelse for motortrafik implementeret ved opsætning af 18 nye bomme, som spærrede for gennemkørsel på en del af vejene i Marbæk ved Esbjerg.



Den begrænsede adgang for biler i Marbæk afstedkom en del reaktioner fra brugere af området, som fandt det begrænsende for brugen af Marbæk, at fredeliggørelsen nu skete på bekostning af den tilgængelighed med bil, de tidligere havde været vant til.



På baggrund heraf har Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune foreslået en ændret fredeliggørelse, hvor der fortsat er områder uden biltrafik af hensyn til brugere, der ønsker dette, og områder hvor der er mulighed for at opleve Marbæk i bil.



Forslaget, som blev godkendt af Esbjerg Byråd for nylig, omfatter blandt andet etablering af en sti parallelt med Sjelborggårdsvej, Marbækgårdsvej og Ormegravervej for at adskille cyklende og gående fra biltrafikken og etablering af en handicapvenlig sti til Gulebjerg udsigtspunkt.



Udgiftsneutrale tiltag iværksættes med det samme, mens tiltag, der kræver ny bevilling, henlægges til de kommende budgetforhandlinger.



ÅRSLEV

Byggemodning

Som led i byggemodningen af arealerne til byudviklingen af Årslev bymidte er der blevet udført arkæologiske forundersøgelser. Det fund, der er gjort på arealerne ved Broskolens boldbaner betyder, at et areal på 1.650 kvm indstilles til arkæologiske udgravninger.



Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse har givet grønt lys til at sætte projektet i gang, og Slots- og Kulturstyrelsen har godkendt de indstillede arealer til udgravning og tilhørende budgetter.



RINGE

Cykelsti

Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse har frigivet en halv mio. kr. til en opgraderet cykelsti Årslev-Ringe.



Pengene skal bruges til midlertidig skiltning af opgraderet cykelsti samt ekstern rådgivning og tekniske forberedelser af endeligt cykelstitrace samt forbedring af cykelvilkår på Stationsvej.



Der vil i forbindelse med skitseprojektet blive udarbejdet overslagsberegning over anlægsomkostninger for ombygning af kryds ved Ørbækvej i Ringe by, etablering af stiforløb gennem Ringe by og centrum samt forbedring af cykelvilkår på Stationsvej, med henblik på fremlæggelse af budget til etablering i perioden 2022-2023 til budget 2022.



REGION SJÆLLAND



SVINNINGE

Kunstgræsbane

Holbæk Kommunalbestyrelse har frigivet yderligere 2,5 mio. kr. til etablering af en kunstgræsbane i Svinninge.



Der er tidligere frigivet 4 mio. kr.,men da banen skal ligge i et område med drikkevandsinsteresser, har det været nødvendigt at vælge en miljøvenlig bane i form af en 4. generations kunstgræsbane. 4G-baner er de kunstgræsbaner, der er dyrest at anlægge, men billigst i vedligeholdelse og drift.



Der afholdes licitation medio juli 2020, hvorefter arbejdet sættes i gang.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172