REGION MIDTJYLLAND
HOVEN
Feriehytter
Ringkøbing-Skjern Byråd har besluttet at sende et forslag til kommuneplantillæg for et område til rekreative formål ved Ørbækvej, Hoven i offentlig høring.
Der skal også udarbejdes lokalplan, og det er aftalt med ansøger, at dette sker, når kommuneplantillægget er endeligt vedtaget. Grunden til denne faseopdeling er en imødegåelse af risikoen for, at Erhvervsstyrelsen nedlægger et veto mod projektet af hensyn til bevarelse af et landskab med fortidsminder og Natura 2000-opland til Omme Å.
Det nye plangrundlag skal bane vej for et feriecenter med 10-15 mindre ferie- og fritidshytter, en serverings- og receptionsbygning samt parkeringsplads.
REGION HOVEDSTADEN
HELSINGØR
Renovering af boliger
Helsingør Byråd har godkendt skema A og dermed givet tilsagn om støtte til renovering af boligafdelingen Belvederevej i Helsingør som ansøgt af Lejerbo.
Bebyggelsen, der er opført i 1969, omfatter 24 lejligheder på hver 103 kvm, som med renoveringen skal genoprettes og fremtidssikres, så de igen bliver attraktive. Der bliver tale om at renovere tage, facader, vinduer og døre og altaner, og indvendigt handler det om renovering af køkkener, badeværelser, gulve og ventilation. Desuden skal udearealerne have en opdatering, og tilgængeligheden skal forbedres.
REGION SJÆLLAND
KØGE
Boliger
Køge Byråd har efter endt høring vedtaget Lokalplan 1067 for boliger på Rådhusstræde endeligt.
Lokalplanen bygger på realiseringen af intentionerne i "Udviklingsplan for Køge Kyst" med tilhørende kvalitetsprogram og fastsætter rammerne for etablering af den nordligste del af Rådhusstræde. Lokalplanen har således til formål at muliggøre en afrunding af stationsområdets bebyggelser og gadeforløb mod nord.
Der gives mulighed for etablering af en samlet etageboligbebyggelse samt i mindre omfang kontor- og serviceerhverv. Der må maksimalt etableres et samlet etageareal på 3.500 kvm. Bebyggelsen udformes som tre længebygninger forbundet med to forskudte mellembygninger mod Ivar Huitfeldtsvej. Mellem længebygningerne indrettes åbne gårdrum mod Rådhusstræde, som foreslås lukket for gennemkørende trafik.
SLAGELSE
Almene boliger
Slagelse Boligselskab har henvendt sig til Slagelse Kommune for at høre om muligheden for at opføre omkring 20 almene boliger målrettet seniorer på et kommunalt ejet areal i den sydvestlige del af Boeslunde. Slagelse Byråd sagde på sit senest møde god for, at arealet anvendes til alment boligbyggeri.
På samme møde godkendte byrådet også en ansøgning fra Slagelse Boligselskab vedrørende etablering af ni skæve boliger
Nye byggeopgaver på vej
Læs i dag om kommende byggeprojekter i Hoven, Helsingør, Køge og Slagelse