23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Ishøj, Rungsted, Ringsted, Ribe, Lindknud og Vejen

REGION HOVEDSTADEN



ISHØJ

Asfaltarbejde

Ishøj Forsyning igangsætter nu et anlægsarbejde på Tranegilde Strandvej som sidste etape af klimasikringsprojektet i Strandområdet i Ishøj.



Der skal etableres en ny regnvandsledning inklusive klimasikringsbrønde og en ny vandledning inklusive målerbrønde til grundejere på Tranegilde Strandvej og tilhørende sideveje.



Ishøj Kommune vil i samme ombæring sørge for at udført en renovering af asfaltbelægningen på vejen, og til det formål anlægsbevilgede Ishøj Byråd for nylig 6 mio. kr.



Ishøj Kommune har i mange år udskudt renoveringen af asfaltbelægningen på Tranegilde Strandvej på grund af Ishøj Forsynings renoveringsprojekt i Strandområdet, der blev sat i gang for otte-ni år siden.



I tiden, der er gået, er tilstanden af Tranegilde Strandvej blevet væsentligt forværret, så man flere steder skal udskifte bærelaget, inden der kan udlægges slidlag.



RUNGSTED

Havneudvidelse

Hørsholm Kommunalbestyrelse har frigivet 1,1 mio. kr. til udvikling af Rungsted Havn.



Pengene skal bruges til medfinansiering af en forundersøgelse for en eventuel udvidelse af Rungsted Havn, hvor det skal afklares, hvilken model for renovering og udbygning af havnen, der skal arbejdes videre, og hvilken finansiering, der kan tilvejebringes.



Det skønnes, at der skal bruges 2.200.000 kr. til dette indledende arbejde, og Rungsted Havn finansierer den resterende andel af beløbet.



REGION SJÆLLAND



RINGSTED

Optimering af trafikafvikling

Ringsted Byråd har bevilget 1,475 mio. kr. til optimering af trafikafviklingen på Nordre Ringvej.



Der er ofte opstuvning i eftermiddagsmyldretrafikken mellem motorvejen og rundkørslen ved Ringstedet, hvilket medfører at trafikafviklingen i rundkørslen ophører med at fungere.



For at forbedre trafikafviklingen er det blandt andet meningen, at der skal etableres to spor i nordgående retning.



REGION SYDDANMARK



RIBE

Områdeudvikling

Esbjerg Byråd har vedtaget en helhedsplan for Kammersluseområdet i Ribe endeligt.



Helhedsplanen beskriver intentioner og den ønskede retning for den fremtidige udvikling af området omkring Kammerslusen, sådan at formidlingen af det maritime kulturmiljø styrkes og forholdene for besøgende forbedres, og så planlægningen af nye tiltag bliver koordineret med de omkringliggende aktører i området.



Helhedsplanen foreslår blandt andet, at der kan anlægges et slæbested på sydsiden af åen.



RIBE

Cykelsti

Esbjerg Byråd har godkendt et skitseprojekt og arealerhvervelse ved ekspropriation til etablering af cykelsti fra Ribe til Vadehavet. Der skal eksproprieres fra cirka 15 ejendomme på strækningen.



I 2018 blev Esbjerg Kommune bevilget medfinansiering af projektet Cykelsti fra Ribe til Nationalpark Vadehavet og byrådet gav tilsagn om gennemførelse af projektet.



Der er efterfølgende afsat 11,26 mio. kr. til cykelstien, og de er blevet frigivet af Esbjerg Byråd. Kommunen modtager desuden et statstilskud på 4,416 mio. kr. til cykelstien.



LINDKNUD

Separatkloakering

Vejen Byråd har godkendt forslag til tillæg nr. 27 til spildevandsplan 2008-2011, separatkloakering og nedlæggelse af renseanlæg i Lindknud, som herefter sendes i offentlig høring i otte uger.



Tillægget vedrører separatkloakering i Lindknud. Byens renseanlæg er nedslidt og skal nedlægges. Spildevandet skal pumpes til rensning på Holsted renseanlæg.



Med nedlæggelse af renseanlægget vil et af elementerne i spildevandsplanen med centralisering af rensning til fire større renseanlæg være gennemført.



VEJEN

Trafiksikkerhed

Vejen Byråd har godkendt et projektforslag til forbedring af trafiksikkerheden på Præstevænget i Vejen.



Der skal etableres et kanaliseringsanlæg med venstresvingsbane og krydsningsheller til de bløde trafikanter ved boligbyggeriet Sveistrups Have, og i krydset ved Fr. d. 7.’s Gade anlægges en krydsningshelle. På strækningen fra Fr. d. 7.’s Gade frem til kanaliseringsanlægget ved Sveistrups Have udlægges et midterareal i rød asfalt, hvorved køresporene indsnævres til 3,5 meter på hver side af midterarealet. Trafiksikringen omfatter også forlængelse af den dobbeltrettede cykelsti i sydsiden af Præstevænget frem til krydsningshellen ved Sveistrups have og en krydsningshelle i Skolegade. Endelig indeholder projektforslaget opsætning af gadelys.



Anlægsarbejdet foventes igangsat i løbet af sensommeren i år og forventes afsluttet i løbet af fjerde kvartal 2020.



Anlægsoverslaget udgør samlet set 2,5 mio. kr. og er en del af en samlet anlægsbevilling på 4,0 mio. kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.227