23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kvindefængsel afventer afklaring efter konkurs

Hvem der skal stå for ombygningen til rent kvindefængsel i Jyderup er fortsat uafklaret efter den vindende entreprenør, Anker Hansen & Co. A/S, gik konkurs

Spaden skulle have været i jorden på ombygningen til rent kvindefængsel i nordvestsjællandske Jyderup, men der er for nuværende ingen på opgaven.

Få dage efter Anker Hansen & Co. A/S blev udpeget som vinder, gik entreprenøren nemlig konkurs.

- Vi er fortsat i dialog med konkursboet for at se, om vi kan finde en løsning den vej igennem, fortæller chef for koncern ejendomme i Kriminalforsorgen, Bo Kobber Petersen.

- Vi kan selvfølgelig ikke vente til evig tid. Vi forventer afklaring inden 1. juli, fortsætter han og supplerer:

- Hvis ikke vi finder en løsning gennem konkursboet, så bliver der tale om nyt udbud.

Som Licitationen - Byggeriets Dagblad tidligere har beskrevet, har udpegningen af en vinder i forvejen trukket ud.

Ramt af to konkurser
Behov for mere tid til detaljer om, hvor mange typer ansatte, der skal være, og hvordan man bedst indretter sig efter det, udskød i første omgang. Siden har man afventet afklaring på sikringsentrepriserne.

Derudover er Anker Hansens konkurs ikke den første, som har ramt projektet.

B. Nygaard Sørensen A/S var blandt de prækvalificerede og bød også, men gik siden konkurs. Efterfølgende har folkene bag LM Byg og Pihl & Søn overtaget de immaterielle rettigheder og nogle af B. Nygaard Sørensens byggeprojekter og kører videre under navnet BNS A/S.

Bo Kobber Petersen kalder det "usædvanligt" at være ramt af så meget uheld.

Fem var oprindeligt i spil
I alt var fem prækvalificeret til at byde ind på ombygningen til rent kvindefængsel. Foruden Anker Hansen og B. Nygaard Sørensen gælder det Enemærke & Petersen A/S, Juul & Nielsen A/S samt Georg Berg A/S.

Anker Hansen fik hovedentreprisen i hus med et bud på 36,6 mio. kr.

Opgaven går på cirka 1.100 kvm ombygning, cirka 150 kvm tilbygning og cirka 400 kvm nybyggeri.

Når projektet står færdigt vil mandlige afsonere være flyttet til andre fængsler, og samtlige af landets kvindelige afsonere vil som udgangspunkt være samlet i Jyderup.

I dag sidder de kvindelige afsonere foruden Jyderup Fængsel hovedsageligt i Vestre Fængsel, Herstedvester Fængsel og Horserød Fængsel, hvor de afsoner på afsnit, som er adskilt fra mandlige indsatte.

Jyderup Kvindefængsel vil efter ombygningen have plads til 143 kvindelige indsatte fordelt på arrest samt åbne og lukkede pladser.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web02