23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Ufaglærte er en værdifuld ressource for byggebranchen

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kan godt være stolt af den aftale, som regeringen har indgået med de fleste af Folketingets partier om opkvalificering af ufaglært arbejdskraft, som rammes hårdt af arbejdsløshed under Corona-krisen.

Rigide, politiske holdninger til dagpengesatsen har blokeret for en målrettet og generel opkvalificering af ufaglærte. Hidtil har debatten fokuseret på, hvor stor eller lille dagpengesatsen skal være for, at arbejdsløse hellere vælger at arbejde, fremfor at modtage passiv forsørgelse i form af dagpenge.

Debatten burde i stedet handle om, at det er et samfundsproblem af betydeligt omfang, at færre og færre søger ind på erhvervsuddannelserne. Langt de fleste arbejdsløse ufaglærte ville kaste sig over en erhvervsuddannelse, hvis de blot kunne få en læreplads, og især hvis de kunne tage dagpengene med sig i uddannelsesforløbet.

Det ville måske endda også skabe incitament hos arbejdsgiverne, at dagpengene i stedet for at ende som passiv forsørgelse, rent faktisk kunne være med til en reel opkvalificering af arbejdsstyrken.

Den aktuelle aftale baner vejen for at hjælpe ufaglærte yderligere under krisen ved at hæve dagpengesatsen til 110 pct., hvis man som ufaglært vælger at tage en erhvervsfaglig uddannelse i fag, hvor der er gode jobmuligheder. Og det er der i bygge- og anlægsbranchen - både nu er på sigt.

Så, tag godt imod de mange ufaglærte, som er klar til at opkvalificere kompetencerne.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14