23948sdkhjf

Sådan dokumenterer du bæredygtighed

Håndværkere, rådgivere og bygherrer kan hente dokumentation på BygDok.dk

Brancheorganisationen Danske Byggecentre har gjort livet lettere for såvel håndværkere, rådgivere og bygherrer når det gælde om dokumentation for bæredygtige produkter.

Danske Byggecentre har nemlig samlet bæredygtighedsdokumentationen ét sted - på BygDok

- Her kan rådgivende, udførende og bygherrer finde dokumentation om bæredygtige produkter til byggeriet. Udover dokumentation for bæredygtighed åbnes der for adgang til lovpligtig dokumentation som sikkerhedsblade, CE-mærkning og monteringsvejledninger, oplyser adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

Et varmt emne
- Bæredygtighed er et varmt emne i byggebranchen og har været det de seneste år. Det er bestemt noget, vi mærker til ude hos de danske byggecentre, hvor vi oplever en større og større efterspørgsel efter miljøcertificeringer og dokumentation for byggevarers bæredygtighed. De fleste byggevareproducenter har godt styr på deres dokumentation, men til tider kan det være meget tidskrævende at finde den okumentation, som vores kunder efterspørger, forklarer Palle Thomsen.

- Med BygDok letter vi tidsforbruget, som byggeriets parter på nuværende tidspunkt bruger på at finde byggevarers dokumentation. Det er nu blot et enkelt klik væk. Det er en service for byggeriets parter, og en markant profilering af de leverandører og produkter, der er repræsenteret hos vores medlemsforretninger, siger Palle Thomsen.

Skulle man have lyst til at benytte BygDok kan man oprette sig med mail, navn, virksomhed og branche. I hovedmenuen under punktet "BygDok søgninger" kan man se forskellige måder at søge på mellem de mange produkter og dokumentationer. Det er nemt og hurtig at finde det, man skal bruge.
tøtte

BygDok er grøn tænkning

Grøn tænkning og bæredygtighed vil påvirke vores verden og være et essentielt salgsparameter i årtier fremover. Derfor er BygDok også tænkt som mere end et godt overblik og en service for byggeriets interessenter og kunder. Det er en branding af hele branchen som frontløber for en miljøbevidst udvikling for byggeriet i Danmark. Ikke bare i teori, men også i praksis.

Leverandører til de danske byggecentre kan via produktdatabasen ByggeBasen.dk indlægge al relevant dokumentation såsom miljøcertificeringer og deklarationer, produktbilleder samt lovpligtig dokumentation. Herefter vil det automatisk fremgå på BygDok.dk.

Nye produkter og løsninger kommer løbende til. Derfor vil BygDok være under konstant udvikling og blive det største samlede forum for dokumentation og viden om bæredygtigt byggeri. Skulle man ikke finde, det man ønsker, så kan man fremsende en automatisk mail til leverandøren, der angiver hvilken dokumentation man efterspørger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094