23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nedriverkæmpe tæt på nulresultat

Øget konkurrence, udskudte udbud og lange beslutningsprocesser gjorde 2019 til et udfordrende år for nedrivningsfirmaet Kingo Karlsen A/S

Nedrivningsfirmaet Kingo Karlsen A/S med hovedsæde i Silkeborg kom ud af det seneste regnskabsår med det dårligste resultat i mange år.

Således endte resultatet på bundlinjen på blot 917.000 kroner, mens bruttofortjenesten landede på 84,3 mio. kroner.

Det er et fald på begge poster i forhold til de seneste fem år.

Af ledelsesberetningen til regnskabet fremgår det, at 2019 var et udfordrende år for nedrivergiganten.

- Vi oplevede et år, hvor mange udbud blev udskudt, beslutningsprocesserne blev lange, og flere og flere opgaver blev udbudt efter formen "udbud med forhandling". Det fik den betydning, at vores ordreindgang fik en forskydning, hvor ordrerne kom på plads senere på året end planlagt, skriver ledelsen.

Det har ifølge firmaets årsrapport krævet flere ressourcer, at processerne er blevet både længere og mere detaljerede.

- Men på trods af dette ser vi denne udvikling i forbindelse med udbud som en klar konkurrencefordel for os. Vi har på den baggrund brugt 2019 på at dygtiggøre os inden for denne disciplin, lyder det.

Lever ikke op til forventninger
Selvom årets resultat anses for tilfredsstillende i ledelsesberetningen, lever årets forløb ikke op til de forventninger, som Kingo Karlsen lagde for dagen sidste år i årsrapporten for 2018. Her lød det, at nedriverfirmaet startede 2019 med en "rekordstor ordrebeholdning".

- Travlhed i branchen fortsætter og ser ikke ud til at ændre sig i løbet af 2019. Med udgangspunkt i den samme eller en lettere øget markedsandel er vores ambition at forbedre vores bundlinje væsentligt, lød det i ledelsesberetningen til 2018-regnskabet.

Den ambition er imidlertid ikke blevet indfriet på grund af de udskudte opgaver og "en stærk og stor konkurrence".

BREAKING
{{ article.headline }}
0.174|instance-web01