EKJ 
Klavs Bo Kamp, ingeniør, er ansat som afdelingsleder på Aalborgkontoret hos EKJ Rådgivende ingeniører. Klavs kommer fra en stilling som projektchef hos MT Højgaard og overtager ledelsen efter afdelingsleder Jørgen Lindgaard, der glædeligt fortsætter på kontoret i en rolle som markedschef. 
Med ansættelsen ønsker EKJ at styrke sin kundeportefølje indenfor særligt renoveringsområdet, hvor Klavs kommer med solid erfaring. 
Cowi 
Klaus Winther Ringgaard, civilingeniør, er ansat som Senior Vice President for Cowis business unit, Energy International bestående af 430 medarbejdere spredt over hele verden. Klaus har mere end 20 års international erfaring som konsulent inden for ingeniørverdenen. Med udstationeringer i Tanzania, Qatar og senest i Sverige og arbejde med komplekse projekter i mere end 10 lande, har Klaus omfattende erfaring inden for ledelse af mennesker, markeder og forretningsudvikling. 
De seneste år har Klaus siddet som projektdirektør for i Cowis svenske forretningsenhed. 
Glaseksperten 
Henriette Thomsen, 46 år, er tiltrådt en nyoprettet stilling som ny salgskonsulent hos Glaseksperten Vinduer & Døre i Hjørring. Stillingen er oprettet med henblik på at styrke salget af vinduer og døre i Trekantsområdet, og Henriette bliver derfor ansat i virksomhedens eksterne afdeling med salg af produkter i området som primær arbejdsopgave. 
Henriette har hele 20 års erfaring inden for salg i vinduesbranchen og kommer senest fra en stilling som sælger hos JVK Vinduer. Før det har hun været ansat hos JVK Vinduers tidligere søstervirksomhed Gunsti. 
Viega 
Liza Bendix, 44 år, er tiltrådt som ny teknisk support i Viega. Hun kommer med stor faglig ballast fra en årrække som teknisk backup i Rockwool og tidligere som rådgivende ingeniør med projektering af vandinstallationer i Moe A/S. 
Constructa 
Heine Bakkestrøm, 42 år, er ansat i Constructa A/S med hovedsæde I Silkeborg som Teamchef for afdelingens ingeniører og indgår desuden i Constructas ledergruppe. 
Heine har mere end 15 års erfaring i rådgiverbranchen i form af en uddannelse som konstruktionsingeniør, ansættelser som projekterende, projektleder, projektchef i større ingeniørvirksomheder samt senest som afdelingsleder hos EKJ Rådgivende Ingeniører i Viborg.
Nyt om navne
I dag nyheder fra EKJ, Cowi, Glaseksperten, Viega og Constructa