23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Marmorkirken får en overhaling på toppen

Lanternen og fløjstangen skal renoveres på københavnerkirken frem mod november. En håndfuld faggrupper er involveret i arbejdet, som samlet beløber sig til omkring 7,5 mio. kroner

Det er svært ikke at kigge op, når man nærmer sig Frederiks Kirke i indre København.



Toppen af kirken, som nok bedst er kendt som Marmorkirken, er ved at blive renoveret, og på sydsyden toner sig et højt stillads.



Ligesom med skyskraberne i New York, drages blikket op, og øjnene følger stilladset, som på sin vis deler sig i to.



Første del går fra gadeniveau og 56 meter op til en gangbro til næste del, som er placeret rundt om kirkens top. I alt er stilladset omkring 76 meter højt. Det skal blandt andet give adgang til at renovere det, som kaldes lanternen og fløjstangen.



Licitationen - Byggeriets Dagblad er blevet inviteret op på stilladset; en tur, som starter med et lift med elevator op til gangbroen. Derfra er det via trin til toppen.



Den røde elevator giver lyd fra sig, ryster lidt og giver et lille hop, når den når til den 2,5 meter brede gangbro.



Det er ikke for højdesarte sjæle at tage skridtet ud, men for alle, som nyder en god udsigt, er det en oplevelse at komme derop.



Fra stilladset er der nemlig udsigt over hele København. Ses til højre er det for eksempel Amalienborg, Operaen og Amager Bakke, som øjet fanger.



Men både Rishospitalet og Rådhuset er det nemt at spotte, når man ser sig omkring. Går man hen og kigger direkte ned fra stilladset, ligner bilerne lidt forvoksede legetøjsversioner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.203