23948sdkhjf

Et danskdesignet hus til forskning i verdensklasse

Arkitektvirksomheden 3XN skal i Stockholm tegne et center for sundhed og life science

Tegnestuen 3XN, kendt for blandt andet Den Blå Planet, Hotel Bella Sky og Sydney Fish Market, har vundet konkurrencen om at designe "Forskaren", der er et nyt innovationscenter for virksomheder inden for sundhed og life science.

Den 24.000 kvm store bygning kommer til at indeholde arbejdsmiljøer til etablerede såvel som startupvirksomheder, restauranter der udfordrer gæsterne med fremtidens fødevarer, cafeer og et udstillingsområde, der formidler den nyeste forskning indenfor life science. Forskaren går efter den højeste bæredygtighedsstandart og stiler efter at blive LEED Platinum certificeret.

Det svenske ejendomsudviklingsselskab Vectura Fastigheter står bag Forskaren og har annonceret, at de har valgt 3XN til at designe det nye innovationscenter efter en arkitektkonkurrence, hvor også DinellJohansson, White og Tengbom deltog.

- Forskaren er et meget ambitiøst projekt. Bygningen vil både blive et vartegn i forhold til sin centrale beliggenhed, hvor den vil interagere med byen og skabe nye opholdsmiljøer, siger Jan Ammundsen, som er designansvarlig for Forskaren og seniorpartner hos 3XN.

Grønne områder
Forskaren bliver en del af Hagastaden som placerer sig mellem Karolinska Universitetssygehuset og den gamle Stockholmske karréby. Den nye bydel kommer til at blande forskning i verdensklasse inden for sundhed og life science og behandling, med boliger, en ny metrostation, grønne rekreative områder og attraktioner.

- Vi er meget tilfredse med 3XNs bidrag og glæder os over, at designet lever op til Forskerens vision om at være innovationspartner for life science og sundhed, siger Micael Averborg, forretningsudviklingschef hos Vectura Fastigheter.

Forskaren kommer til at spille en afgørende rolle i tiltrækningen af de bedste talenter inden for sundhed og life science.

Intentionen med bygningen er, at den skal fungere som en generator i svensk forskning, hvor unge får øjnene op for de spændende muligheder, der ligger inden for life science i udstillingen - eller stedet hvor nye og etablerede virksomheder mødes i fablab´’et, i fælleskantinen eller værkstedet og bliver inspireret at hinanden.

En fremtidssikret bygning
Forskarens karakteristiske runde form og beliggenhed midt i Hagastaden gør bygningen til et naturligt samlingspunkt i den nye bydel, hvor bygningens offentligt tilgængelige funktioner og det omkransende torv kommer til at være katalysatorer for liv i området.

De overordnede greb i designet er, ifølge arkitekterne, at skabe en bygning, der er åben, indbydende og nem at orientere sig i. Både indvendigt og udvendigt er der valgt lyse, taktile materialer som træ, natursten, beton og glas.

Et rytmisk element
Trælameller føjer et rytmisk element til bygningen. Lamellerne er bygget op af træprofiler, der giver facaden taktilitet og understreger den runde form.

24.000 kvm til forskning
Klient: Vectura Fastigheter AB
Beliggenhed: Hagastaden nær Stockholm, Sverige
Størrelse: 24.000 kvm
Arkitekt: 3XN
Program: Kontor, udstillingsområdet, to offentlige restauranter, terrasser
Forventes færdig: 2024

Entréfacaden i glas er med til at gøre bygningen transparent, og indbyder forbipasserende til at kigge indenfor og se, hvad der foregår inde i bygningen.

- Derudover vil den tilbyde de bedste vilkår med dagslys, sociale zoner og grønne rammer for de mennesker, der arbejder i bygningen. Og så stiler vi efter, at bygningen bliver LEED Platinum certificeret, siger Jan Ammundsen fra 3XN.

Udover en karakteristisk spiraltrappe rummer atriet og den åbne og indbydende stueetage funktioner som arbejdspladser, interaktive udstillingsområder, en restaurant og cafeer, der er tilgængelige for offentligheden. Her kommer husets faste brugere til at møde nysgerrige gæster, der har stukket hovedet indenfor for at købe en kop kaffe i en af cafeerne og se nogle af de udstillede projekter inden for sundhed og life science, der arbejdes med i huset.

Virksomheder har mulighed for et leje en eller flere etager i bygningen eller bare bruge co-working miljøet som binder bygningen sammen lodret med arealer langs atriet på hver etage. De forskellige etager har hver deres " laboratorium" som kan anvendes af både de fast store lejere eller brugerne af co-working arealerne. Også Forskarens restauranter har forbindelse til bygningens overordnede formål "og vil servere gastronomiske oplevelser skabt ud fra bæredygtige idealer og forskning inden for helbred og klima", som 3XN skriver i en pressemeddelelse.

Et bæredygtigt design
Forskaren går efter den højeste bæredygtighedsstandart og stiler efter at blive Leed Platinum certificeret, hvilket en række bæredygtige løsninger skal være med til at sikre.

For eksempel er taget dækkes delvist af solpaneler, der integreres med bygningens andre systemer såsom ventilation og opvarmning for at sikre, at solcelleenergien bruges effektivt.

Regnvand opsamles og filtreres af planterødder for derefter at blive opbevaret i et gråvandssystem. Det filtrerede vand kan herefter bruges til vanding af planter og toiletskylning.

Om sommeren afkøles bygningen af jordafkøling, og jorden under bygningen bruges som et termisk energilager, hvor en varmepumpe kan køle det cirkulerende vand og afkøle bygningen. Overskydende energi fra solcellerne bruges til dette system. ///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.

Læs mere om: 3XN
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157