Cecilie Jessen Hansen er ansat som antropolog hos landskabsdesign-virksomheden SLA, og hun fortæller, at hun oftest og som regel er med helt i de indledende faser at et projekt, hvor en tværfaglig analyse af stedet, dets historie, liv og materialitet, er nødvendig for et vellykket resultat.
- Det handler blandt andet om at indkredse, hvilket liv, der leves lige nu, men også hvad der vil og kan komme i fremtiden. Mit job er at fungere som en slags "kulturoversætter", og jeg prøver at forstå og videreformidle fra lokalsamfundets perspektiv og finde de indsigter, som kan være med til at sikre et projekts succes på både den korte og den lange bane, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Hun mener, at SLA er et godt sted at arbejde, fordi virksomheden har en klar tværfaglig tilgang.
- Der bliver arbejdet med samarbejdsmetoder, der styrker tværfagligheden, og det er helt nødvendigt, hvis forskellige faglige perspektiver skal i spil, siger hun.
Nyt syn på naturen
Cecilie Jessen Hansen har arbejdet i tre et halv år hos SLA og har altid været interesseret i fysiske miljøer og naturbaseret design, i naturens plads i byen og hvordan de to ting bedst integreres.
- Der er sket noget med vores natursyn, og hvilken natur vi kan acceptere og endda ønsker i vores byrum. Inden for de seneste år er der i København og andre store byer kommet en stigende interesse for vild natur, understreger hun, og tilføjer, at det påvirker den måde, vi bruger og indretter byens rum.
- Steder, der både skal rumme en lang række sociale og praktiske funktioner - OG ny natur - og det kræver en tværfaglig tilgang at løse, siger hun.
Lægger fundamentet
- Byudvikling er så vigtigt, at man ikke kan overlade det til én faggruppe alene, tilføjer Cecilie Jessen Hansen, der medgiver, at i forhold til sit eget fag, skal man være fleksibel og "strække sig lidt og stille sig på tæer".
- Når man skal samarbejde med andre fagligheder er kompromis’er en præmis. Mit perspektiv kan ikke bære projektet hele vejen i mål - dér har jeg brug for mine kolleger og deres kompetencer. Når et projekt bliver realiseret er det godt at vide, at jeg har været med til at lægge fundamentet, men også at vide, det er stærkt, fordi vi har haft mange faglige perspektiver med fra start.
Detroit genopfinder sig selv
Et aktuelt eksempel er et projekt i amerikanske Detroit, der er i gang med at genopfinde sig selv efter et økonomisk kollaps. Her handler det om at forstå hvilke lokale kræfter, der kan være med til at skabe den lokale udvikling, og hvordan de mange tomme grunde kan blive en ressource for området både fysisk, økonomisk og socialt.
- En væsentlig opgave er for eksempel at finde ud af, hvor de vigtigste steder i lokalsamfundet findes i dag - hvad fungerer, hvor mødes man, og hvad er man glad for? Hvordan kan vi styrke og bygge videre på det? Og hvordan finder man de naboer og ildsjæle, der kan hjælpe med at gøre projektet til en succes for lokalsamfundet? Civilsamfundet er en vigtig part i det her projekt og det er vigtigt at erkende, at et kvarter kan være hjerteblod for mange, siger hun.
Jeg skal indkredse det liv, der leves - også i fremtiden
Byudvikling kan ikke overlades til én faggruppe alene, mener antropolog Cecilie Jessen Hansen, ansat hos landskabsdesign- og byplanfirmaet SLA