Mennesker mistrives uden natur

Kristine Kjørup Rasmussen er biolog hos landskabsdesignerne SLA, kendt for blandt andet skilandskabet på Amager Ressource Center og landskabet ved Mærsk Tårnet Panum.



Virksomheden beskæftiger udover arkitekter også faggrupper som gartnere, byplanlæggere, skovingeniører og økonomer.



Kristine Kjørup Rasmussen har en fortid med tværfagligt arbejde hos Rambøll og har de seneste seks måneder arbejdet som fagansvarlig for biodiversitet hos SLA, der har opgaver i ind- og udland, altid som naturens og landskabets ambassadører i en (bygge)verden.



- Det sker jo desværre ind i mellem, at planerne ændres, og det kan godt ærgrer mig, men hvis man i mit job ønsker at gøre en forskel, må man acceptere, at alle projekter indeholder kompromiser, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



For lidt fokus på natur

Hun arbejder med alt det, der handler om planter, dyr og biodiversitet i et naturbaseret landskabsdesign.



Og der er stadig alt for lidt fokus på at indarbejde natur i byggeri og i samfundets udvikling, mener hun.



- Hvis vi skal have et bedre forhold til naturen, skal den også være der, hvor mennesker lever og færdes. Det er en relativt ny erkendelse, men der er et stigende fokus på at bruge naturen til at skabe merværdi og livskvalitet i projekter, siger hun.



Hun fortæller, at en del af hendes arbejde handler om kortlægning af naturgrundlag og de biologiske potentialer og at give input til landskabsarkitekter, der kan omsættes til designtypologier.



- Jeg arbejder også med kortlægning af beskyttede dyrearter og naturtyper og håndtering i forhold til lovgivning - aktuelt har jeg lige undersøgt vandhuller med fredede padder og træer der er levested for beskyttede flagermus i nogle af vores igangværende projekter. Med til det arbejde er også dialog med myndigheder, miljøvurderinger og så videre, siger hun.



Skeptisk i begyndelsen

I begyndelsen af sin karriere var Kristine Kjørup Rasmussen skeptisk overfor at arbejde for og med byggebranchen, fordi den grundlæggende skader naturen.



Men hun har, i erkendelse af det meget store økologiske fodaftryk, vi mennesker sætter på Jorden, besluttet hellere at gå pragmatisk til opgaverne og være med til at gøre en forskel, der hvor beslutningerne bliver truffet:



- Vi er alle en del af det globale økosystem, og jeg vil gerne være med til aktivt at minimere skaderne på naturen, når vi udvikler samfundet, eller måske ligefrem nogle gange forbedre forhold for naturen og dermed også menneskers forhold til natur, siger hun, og tilføjer, at der er sket store tab af natur i den tidligere udvikling af samfundet og blandt andet derfor er der i dag et stort potentiale for at give noget plads tilbage til naturen.



- Og også et stigende ønske fra borgere - jeg tror mange mennesker mistrives med mangel på natur, der hvor de bor.



At omsætte viden

Kristine Kjørup er optaget af at gøre mere plads til natur i områder, hvor den før ikke har haft mange chancer.



- Jeg oplever en stigende bevidsthed om hvilken kvalitet natur giver for mennesker og klima. Også flere virksomheder har vist sig meget agile i arbejdet med at gøre mere plads til natur. Nu handler det om for mig som biolog at omsætte min viden til virkelighed i projekterne, siger hun, og tilføjer, at vi bør tænke langsigtet og se hele verden som et økosystem, hvor natur og kultur er tæt forbundet.



- Det store økosystem indeholder også mennesker, byer, boliger og teknologi. Kunsten - og det jeg er optaget af - er at forbinde natur og en mangfoldig biodiversitet med menneskers behov, så vi alle sammen kan være her i fremtiden.