LICITATIONEN MENER: EU skal holde nallerne fra lønnen

Harmonisering er et mantra i EU-regi, hvor direktiver og henstillinger sørger for at ensrette forholdene på et væld af områder i de 27 EU-lande. Nu har EU-Kommissionen så fået øje på løndannelsen i medlemslandene, hvor anden høring om en europæisk mindsteløn er gået i gang.

Det er ikke ligefrem den klogeste ide, kommissionen her har fået. Ikke bare er det et angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor det er arbejdsmarkedets parter, som bestemmer lønnen. Det er egentlig også et område, hvor EU ikke har det store at skulle have sagt, og man må spørge, hvorfor EU går denne vej.

EU-traktaten, der er EU’s grundlov, dikterer faktisk, at EU ikke må bestemme lønniveauet i medlemslandene. Lønnen er nemlig et nationalt anliggende, netop fordi der ikke er to europæiske arbejdsmarkeder, som er ens.

Målet fra EU’s side med en mindsteløn er eftersigende ikke, at alle borgere i EU skal have det samme i løn. Det er, at der i alle medlemslande er en mindsteløn, men den vil blive forskellig fra land til land.

Fakta er blot, at der i en række lande med lave lønninger allerede er lovbestemte mindstelønninger. Mens der i lande som Danmark med gode lønninger er stærke parter på arbejdsmarkedet til at forhandle lønninger.

EU burde derfor ikke have taget dette overflødige skridt og arbejde for en mindsteløn. EU-harmonisering er godt på mange punkter, men i forhold til arbejdsmarkedet bør der være begrænsninger - ikke mindst lønninger. Dem fastsætter arbejdsmarkedets parter ganske fint selv.

Artiklen er en del af temaet Lederen.