23948sdkhjf

Fynboer leverer 1.500 lysarmaturer til det nye Riget

Den fynske producent af lysarmaturer har gang en ordre af de helt store for det nye sygehusbyggeri ved Rigshospitalet.

Virksomheden er nemlig i gang med at levere belysningen til byggeriets trappeopgange, mødelokaler, kontorer, toiletter, bade med mere.

Det oplyser Teamtronic til Electronic Supply.

1.500 enheder
I alt er der tale om en leverance på 1.528 styk lysarmaturer af forskellig art, netop fordi miljøerne, de skal installeres i, er så forskellige.

Af de 1.528 enheder er 246 styk eller - 555 meter LED-armatur - specialdesignet til hospitalets gangarealer fordelt på syv etager.

- Vi har på baggrund af en tæt dialog med arkitekter og rådgivere, leveret lineære LED armaturer til Rigshospitalet NF2 (Nordfløjen fase 2, red.), som alle er specialdesignet til projektet. Designet er udviklet således, at de enkelte lineære armaturer fungerer som en del af den bærende loftkonstruktion. De monterede armaturer er på denne måde med til at bære de enkelte loftplader”, fortæller projektleder i Teamtronic, Jens Thorup, og forsætter:

- Der er tale om en alukassette, som er en integreret del af skinnesystemet i det nedhængte loft. De lineære armaturer har alle en flange svarende til skinnerne i loftkonstruktion. På denne måde erstatter vores lineære armaturer adskillige bæreskinner i loftkonstruktionen, siger han.

Teamtronic gik i gang med at levere i november og forventer at blive færdig hen over sommeren 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156