REGION HOVEDSTADEN
NÆRUM
Renovering af almene boliger
Rudersdal Kommunalbestyrelse har godkendt skema A for den renovering, som Boligselskabet Lejerbo vil gennem i Nærum Søpark afdeling 202-0.
Det er tale om et renoveringsprojekt til 71.038.136 kr., som afdelingen samarbejder med HKS Arkitekter og Niras om.
Bebyggelsen er opført 1978 og består af fem etageejendomme, der er indrettet med 66 lejligheder fordelt på tre etager og med kælder.
Den planlagte renovering omfatter blandt andet efterisolering og skalmuring af facader og gavle, udskiftning af franske døre og lette partier mod altaner, ombygning af sadeltag, etablering af varme på badeværelser og udskiftning af indvendige døre, ombygning af 12 lejemål til tilgængelige boliger og opretning og renovering af udendørs fællesarealer.
BIRKERØD
Renovering af almene boliger
Rudersdal Kommunalbestyrelse har godkendt skema A for den renovering, som Lejerbo Rudersdal vil gennemføre i Bistruplund afdeling 008-0 i Birkerød.
Det er et renoveringsprojekt til 184.574.220 kr., som omfatter udskiftning og efterisolering af tag, efterisolering af gavle, udskiftning af vinduer, udskiftning af altaner og værn, renovering af trapperum og etablering af elevator i otte opgange, ombygning af 40 lejemål til tilgængelige boliger, renovering af badeværelser, renovering af installationer og etablering af forbrugsmålere, vand og varme, etablering af mekanisk ventilation med udsugning fra bad og køkken og opretning og renovering af udendørs fællesarealer.
Afdelingen samarbejder med KSH Arkitekter om renoveringssprojektet.
Bistruplund er opført i 1950 som parkbebyggelse og udlagt som 12 bygninger i to en halv etager. Afdelingen har 126 lejemål, ejendomskontor og fællesfaciliteter.
LYNGBY
Ombygning af faglokaler
Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse har anlægsbevilget 7 mio. kr. til rådgivning, entreprise, intern projektstyring og øvrige omkostninger forbundet med ombygning og justering af faglokaler på Engelsborgsskolen.
Ombygningen og justering af faglokalerne på Engelsborgskolen forventes færdigudført i foråret 2021.
REGION SYDDANMARK
SØNDERBORG
Renovering af almene boliger
Sønderborg Byråd har godkendt skema A for et renoveringsprojekt, som skal gennemføres i Sønderborg Andelsboligforening afdeling 9, Alsbo, i Sdr. Ringgade 186-198, Sønderborg.
Der er 65 almene familieboliger i afdelingen, der er opført i 1950, og de fremstår i dag nedslidte og indretningsmæssigt er de utidssvarende.
Med den planlagte renovering opdateres boligerne, og en række af dem gøres mere tilgængelige, hvilket blandt andet betyder, at der skal indbygges elevator i nogle opgange. Der installeres også ny ventilation, kloak og dræn i alle syv opgange - blandt en række andre fornyelser. Den samlede anskaffelsessum for renoveringen er beregnet til 41,8 mio. kr.
SØNDERBORG
Etageboliger
Sønderborg Byråd har vedtaget Lokalplan 4.2-22 Kongebrohuset - etageboliger ved Nørre Havnegade.
Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af konkrete planer om at opføre et etageboligbyggeri på byggefelt 06 i området mellem det allerede opførte kontorbyggeri Videnshuset og Hotel Alsik i Sønderborg.
Byggeriet er en del af Byrådets fyrtårnsprojekt Byens Havn.
REGION MIDTJYLLAND
SKANDERBORG
Renovering af almene boliger
Skanderborg Andelsboligforening har i samarbejde med Landsbyggefonden udarbejdet en helhedsplan for renovering af Skanderborg Andelsboligforenings afdeling 19 Granhøjen.
Projektet er af Landsbyggefonden blevet fremrykket som et led i regeringens tiltag som følge af Covid-19-situationen, og skema A blev for nylig godkendt af Skanderborg Byråd.
Afdelingen er opført i 1981 og består af 34 rækkehuse.
Renoveringen har især til formål at udskifte formaldehydholdige byggematerialer med materialer, der lever op til nutidens standarder. Det betyder, at alle indvendige overflader udskiftes, og at husene isoleres til nutidig standard. Endvidere bliver to boliger lavet til tilgængelighedsboliger.
De samlede udgifter til renoveringen er budgetteret til 52,999 mio. kr.
Også den planlagte renovering af Skanderborg Andelsboligforenings afdeling 5 på Kastanievej, der består af 10 boliger, er blevet fremrykket.
RINGKØBING
Renovering af køkken
Ringkøbing-Skjern Byråd har frigivet penge til nogle anlægsprojekter, som Handicap og Psykiatri vil sætte i gang.
Det drejer sig blandt andet om renovering af køkkenet i Café for udviklingshæmmede i Smedegade i Ringkøbing og etablering af nødkaldsanlæg i botilbuddet Brohuset i Ringkøbing.
LEMVIG
Toiletbygning
Lemvig Kommunalbestyrelse har frigivet 500.000 kr. til opførelse af en ny toiletbygning ud for Rådhusgade 1.
I forbindelse med områdefornyelsen i gården til Musikskolen og pladsen i Østergade, har et offentligt toilet været en del af planen, men det har ikke været muligt at afholde udgiften til toilettet i områdefornyelsen.
I forbindelse med opførelse af toiletbygningen vil der blive etableret en overdækning til cykler, ligesom der vil blive etableret et skur/overdækning til affaldscontainer ved Claudis Have.
LEMVIG
Skolerenovering
Lemvig Kommunalbestyrelse har frigivet 19.650.000 kr. til ombygning og renovering af blok D og F på Lemtorpskolen. Kommunen investerer i alt 20 mio. kr. i projektet, og de første 350.000 kr. er tidligere blevet frigivet.
Lemvig Kommune samarbejder med Møller Nielsens Tegnestue om projektet.
REGION NORDJYLLAND
HOBRO
Bydelsudvikling
Mariagerfjord Byråd har vedtaget Lokalplan 151/2020 for Ny Blaakilde - bolig- og erhvervsområde i Hobro og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.
Det nye plangrundlag er udarbejdet på baggrund af et ønske om at omdanne det tidligere renseanlæg i Hobro til et attraktivt område med boliger, erhverv og offentlige formål.
Lokalplanområdet bliver en ny bydel, kaldet Ny Blaakilde.
CFBO er rådgiver på bydelsudviklingen, og arkitekt Jan Gehl har været med til at udvikle visionen og helhedsplanen bag Ny Blaakilde.
Én af hovedvisionerne for området er, at det skal være et godt sted at leve - alle dage, alle sæsoner og i alle livets faser. Ligeledes er én af visionerne for området, at det skal blive til en bydel, der indbyder til en aktiv livstil.
Rygraden i bebyggelsesplanen er de nord-sydgående stræder, som forbinder fjorden med skoven.
Første etape af projektet -som er tegnet af Kjær & Richter - drejer sig om opførelse af 32 boliger fordelt i fire blokke.
Nye byggeopgaver på vej
Læs i dag om kommende byggeprojekter i Nærum, Birkerød, Lyngbyg, Sønderborg, Skanderborg, Ringkøbing, Lemvig og Hobro