23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Casa: Krav skal forblive frivillige

Hos entreprenørgiganten er man positiv overfor de nye bæredygtighedskrav, men de skal fortsætte med at være frivillige

Det er positivt og et skridt i den rigtige retning, at der nu er blevet fremlagt en ny bæredygtighedsklasse. Men det er samtidig alfa omega, at kravene forbliver frivillige.



Sådan lyder det fra byggedirektør Torben Modvig, der sidder for bordenden hos entreprenørfirmaet Casa A/S.



- Jeg synes, det er en god idé med de her krav, men jeg er også stor tilhænger af frivillighed, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



Intentionen med bæredygtighedskravene er, at de frem til 2023 skal testes, afprøves og modereres frivilligt i branchen, men at de herefter gøres obligatoriske.



Det er ifølge Torben Modvig problematisk, da det ikke er alle bygherrer, der vil betale for de nye krav, ligesom at det kan svække den danske byggebranches konkurrencesituation.



Regler skal gælde EU-lande

- Jeg synes ikke, at man skal gøre dansk byggeri ikke-konkurrencedygtigt ved at påføre krav. Danmark er et lille land, og vi har i forvejen stramme bygningsreglementer, siger Torben Modvig og tilføjer:



- Bæredygtighed må ikke blive religion. Det skal give økonomisk mening for alle.



Fortsat frivillighed er ifølge byggedirektøren ikke ensbetydende med, at ingen aktører kommer til at benytte sig at kravene eller at påtage sig et bæredygtighedsansvar. Hos Casa A/S oplever de nemlig, at flere og flere samarbejdspartnere allerede nu laver grønne investeringer, ligesom at entreprenøren har stor fokus på emnet.



- Mange af vores kunder og os selv synes, at bæredygtighed er super vigtigt. Vi bygger i forvejen mere bæredygtigt, end vi er pålagt, i flere af vores byggerier, og vi kommer helt sikkert til at kigge på de her krav, siger han og tilføjer:



- Jeg tror, at mange af vores samarbejdspartnere kommer til at kigge på det her af sig selv, men det skal give mening. Vi vil gerne levere det, og det gør vi rigtig tit, men det skal ske via dialog og frivillige tiltag.



Derfor foreslår Torben Modvig, at man i stedet laver nogle regler, der er gældende for alle EU-lande.



- Det er fint, at Danmark går i front. Men at tro, at man redder en hel jordklode, fordi bygherrerne her gør en forskel. Det er lidt naivt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188