Det er helt afgørende, at der nu foldes et sikkerhedsnet under landet byggelæringe og dermed den fremtidige arbejdskraft, og derfor er trepartsaftalen om praktikpladser til lærlinge både brugbar og helt nødvendig. Sådan lyder meldingen fra flere af byggeriets parter.
- Det er rettidig omhu at handle nu, hvor vi kan se, at antallet af nye uddannelsesaftaler er styrtdykket de seneste måneder som følge af coronapandemien. På den måde undgår vi at gentage situationen fra finanskrisen, hvor bunden nærmest nåede at gå ud af praktikpladsmarkedet, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.
Aftalen til 5,4 mia. kr. skal sikre, at virksomhederne kan uddanne lærlinge på trods af coronakrisen. Den indebærer, at virksomheder fra 1. maj og året ud kan få løntilskud til de lærlinge, de har i praktik.
Hos Tekniq Arbejdsgiverne, som repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal, er man også glad for, at der nu kommer fokus på lærlingene.
Trepartsaftale om lærlinge er kærkommen i byggeriet
Milliardtilskud til lærlinge kan være med til at redde tusindvis af uddannelsesaftaler i byggeriet, fortæller flere af byggeriets største aktører