Klar til solnedgang over fælleden
By & Havn er ved at lægge sidste hånd på et midlertidigt byrum ved Royal Arena i Ørestaden
2
Billeder

Bænkene er blevet kørt til byrummet og vil blive placeret inden for de næste uger samtdig med, at der bliver sat yderligere beplantning. (Foto: By & Havn)
Det skrider hurtigt fremad med det midlertidige byrum, som By & Havn er i gang med at anlægge ved Hannemanns Allé i Ørestaden. Faktisk går det så hurtigt, at der kun mangler få elementer, før byrummet er klar til brug.
Naboernes ønsker
Udviklingen af det midlertidige byrum mellem Hannemanns Allé og Nordre Fælled Kvarter er en del af By & Havns strategi om at forskønne udvalgte byggefelter, der ligger beboernært og har en tidshorisont på minimum 2 år. Funktionerne i området er valgt ud fra ønsker fra områdets beboere.
Byrummet er anlagt så bæredygtigt som muligt. Bænkene er bygget af gamle havnesten med brædder som siddeplads. , stier mellem haverne er anlagt med fliser fra det tidligere Plug n Play-areal, og nogle af planterne er blevet flyttet fra et nedlagt område.
Nyttehaver til beboerne
Ud mod Hannemanns Allé er der etableret volde, som kan skærme mod billygter og støj. På voldene er der sat pil og marehalm, og i området mellem bakkerne er der plantet vilde blomster af forskellig slags. Planter og blomster skal have lidt tid til at komme op, men man kan allerede nu se grønne skud på voldene.
I området tættest på Royal Arena er der etableret aflange nyttehaver, der snart skal fordeles blandt beboere, som har lyst til dyrke salat, jordbær og morgenfruer i den nye, friske muld.
Kaptain