23948sdkhjf

Duo sætter næsen op efter DGNB-guld med 139 nye boliger

Udvikleren Calum investerede for to år siden i to byggefelter i Nærheden, den nye bydel i Hedehusene, og har siden udviklet et projekt med i alt 139 lejeboliger. Nu har udvikleren så solgt projektet til investoren NREP, men skal fortsat selv stå for opførelsen af boligerne, som begynder her i foråret. 

Boligerne er fordelt på 117 lejligheder på 52-89 kvm og 22 rækkehuse på cirka 100 kvm. De skal være bæredygtige i så høj grad, at de kan leve op til certificeringen DGNB-Guld. 

– Vores fokus i alle vores projekter er kvalitet i arkitekturen og materialerne, og de fremtidige beboere i Nærheden vil få smukke, lyse boliger i tårnhøj kvalitet med mulighed for altan og for at komme ud i naturen – uden at være afskåret fra byen, siger Jakob Axel Nielsen adm. direktør for Calum. 

Byggeriet af de nye rækkehuse og lejligheder begynder i denne måned. 

Det nye projekt bydes velkommen af direktør Ole Møller, NærHeden P/S: 

– Projektet får en perfekt placering lige ved Hedehusene Station, hvor vi netop har færdiggjort en smuk stationspark og åbnet en ambitiøs vejbro over jernbanen. Inden de nye boliger står klar til indflytning, bliver der åbnet en ny skole og en SuperBrugsen i bydelen, siger han.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11