23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter på Frederiksberg og på Femø samt i Lejre, Ringsted, Solrød og Aalborg

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG
Byrumsudvikling
Frederiksberg Kommune har planer om at udvikle byrummet bag rådhuset.

By- og Miljøudvalget godkendte forleden materialet, der skal bruges til den borgerdialog, der gennemføres henover sommeren.

Der er i budget 2020 afsat midler til en borgerdialog om udvikling af Pladsen bag rådhuset, samt midler til at lave midlertidige aktiviteter i henholdsvis 2020 og 2021.

Der arbejdes med to hovedscenarier for byrumsdannelse. Det ene omfatter etablering af en parkeringskælder under jorden, som muliggør et stort byrumsprojekt på pladsen, og det andet omfatter en optimering af overfladeparkeringen bag rådhuset kombineret med et mindre byrumsprojekt på pladsen. Det er en forudsætning, at Frederiksberg Bredegade omlægges til et nyt lysreguleret fire-benet kryds ved Hospitalvej-Frederiksberg Bredegade-Smallegade.

Der bliver udarbejdet en afrapportering på borgerdialogen, og denne forventes at blive forelagt By- og Miljøudvalget til august.

REGION SJÆLLAND

FEMØ
Aktivitetsplads
Lokale og Anlægsfonden bevilgede i april 1.755.669 kr. til 12 mindre projekter. Der blev blandt andet bevilget 150.000 kr. til en aktivitetsplads på Femø Havn, som Femø Idrætsforening ønsker at etablere.

Femø-i-Form kaldes projektet, der omfatter en maritim motions- og tumleplads opdelt i fem zoner, som indrettes med henholdsvis fitnessbane, klatrevæg, pannabane, petanquebane samt træningsstationer.

Derudover installeres et område med mere legebetonede redskaber, som inviterer de mindste børn til maritime rollelege.

I alt skal der bruges 450.000 kr. på projektet.

LEJRE
Skatepark
Lokale og Anlægsfonden bevilgede i april 1.755.669 kr. til 12 mindre projekter. Blandt andet har Foreningen Vores Skatepark Lejre fået 200.000 kr. til etablering af en skatepark på 250 kvm med integrerede sociale opholdsområder, basketballbane og kropstræningsfaciliteter. Skateparken etableres åbent og tilgængelig ved Allerslev skole og henvender sig dermed til skolens elever, foreningens medlemmer og til byens unge generelt.

I alt skal der bruges 640.000 kr. på projektet.

RINGSTED
Træningsredskaber
Ringsted Byråd har anlægsbevilget 150.000 kr. til opsætning af træningsredskaber ved Søndervang.

Ringsted Kommune har de senere år opsat træningsredskaber flere steder i det offentlige rum for at øge interessen for motion og sundhed.

SOLRØD
Varmeforsyning
Efter at projektet har været i fire ugers høring, har Solrød Byråd nu godkendt et projektforslag fra Solrød Fjernvarme om at udnytte overskudsvarme fra Solrød Biogas til fjernvarme til op mod 324 husstande i Havdrup, Naurbjerg og Kirke Skensved samt Havdrup Skole og Havdrup Idrætscenter.

Projektforslaget indebærer, at Solrød Fjernvarme etablerer et varmepumpeanlæg, der omdanner overskudsvarme fra den afgassede biomasse ved Solrød Biogasanlæg. Herefter sendes fjernvarmen ud i et nyt ledningsnet, der føres frem til Naurbjerg, Kirke Skensved og den sydlige del af Havdrup, hvor varmecentralen Ørnesædet med dets varmeforbrugere bliver tilsluttet, ligesom Havdrup Skole og Havdrup Idrætscenter også bliver tilsluttet. Desuden kobles det nye fjernvarmenet sammen med det eksisterende fjernvarmenet ved Havdrup Allé, hvor der i dag er anlagt en fjernvarmehovedledning til Havdrup Solvarmeanlæg. Sammenkoblingen giver også mulighed for, at Havdrup kraftvarmeværk og Havdrup solvarmeanlæg kan udvide deres produktion af bæredygtig varme.

REGION NORDJYLLAND

AALBORG
Parkeringsplads
Aalborg Byråd har godkendt forslag til Lokalplan 1-1-141 Parkering, Sauers Plads og Aabos Plads, Aalborg, som herefter fremlægges i offentlig høring i otte uger.

Lokalplanen, som omfatter et areal på 1,7 hektar, gør det muligt at udstykke og frasælge p-huset på Sauers Plads. Formålet med lokalplanen at udlægge området til bilparkering i form af det eksisterende parkeringshus på Sauers Plads samt ny fladeparkering på terræn på Aabos Plads.

AALBORG
Klimapark
Aalborg Byråd har sagt ja til at yde kommunal lånegaranti til et lån på 5 mio. kr. til Aalborg Kloak A/S til finansiering af udgifter forbundet med etablering af Sofiendal Enge Klimapark.

Udbygningen af klimaparken forventes at strække sig frem til 2025, og anlægget forventes fuldt indfaset i 2030, hvor alt regnvand fra de i dag separatkloakerede og planlagt separatkloakerede områder vil blive ledt til.

Projektet har til formål at håndtere regnvand fra store dele af Skalborg og det nye byområde i Sofiendal Enge samtidig med, at der skabes bynær natur og rekreative arealer til byens borgere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172