REGION HOVEDSTADEN
HUNDESTED
22 boliger
Halsnæs Byråd har godkendt et forslag til lokalplan 08.21 for Rasmussens have og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg, som herefter fremlægges i offentlig høring i otte uger.
Det nye plangrundlag baner vej for opførelse af en boligbebyggelse på Amtsvejen 64 i Hundested.
Projektet er en tilretning af et tidligere projekt på grunden, hvori der blev arbejdet med byggeri i to en halv etager med 27 boliger, hvilket der ikke kunne findes politisk opbakning til.
I dag ligger der på stedet en tankstation samt diverse bygninger, der er i ret dårlig stand. Disse bygninger ønskes nedrevet, og i stedet ønskes opført en samlet boligbebyggelse i halvanden etage med 22 boliger med tilhørende fællesarealer og parkering.
FREDERIKSVÆRK
Nyindretning til kampsport
Halsnæs Byråd har givet Halsnæs Kampsportscenter en midlertidig dispensation til at placere et kampsportscenter på Hanehovedvej 52B, Frederiksværk.
Byrådet har samtidig besluttet, at der skal udarbejdes ny lokalplan for delområde III i lokalplan 04.4, så der udover erhverv tillades pladskrævende sportsaktiviteter.
Halsnæs Kampsportcenter er opsagt fra deres nuværende lejemål på Industrihaven pr. 1 august 2020 og søger derfor nye lokaler.
Det er lykkedes foreningen at finde egnede lokaler på Hanehovedvej 52B, som i dag anvendes til selskabslokaler og værksted.
FREDERIKSVÆRK
70 boliger
Halsnæs Byråd har godkendte forslag til lokalplan 04.84 for bebyggelse ved Mariagårdsvej, som herefter sendes i offentlig høring.
Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af et konkret projekt for opførelse af cirka 70 boliger på et ubebygget areal på Mariagårdsvej i Hanehoved ved Frederiksværk.
Bygherre ønsker at opføre boliger i størrelser på mellem 65 og 95 kvm, som især henvender sig til seniorer.
RAMLØSE
Boliger
Gribskov Byråd har godkendt lokalplanforslag 521.06 for boliger på Frederiksværkvej 160, Ramløse og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg, som herefter sendes i offentlig høring.
Ejendommen Frederiksværkvej 160 består af en firlænget lukket bygning fra 1964 og har hidtil huset udstilling og butik samt en enkelt helårsbolig.
Ejendommen har vist sig svær at sælge videre til lignende anvendelse, og den nye ejer har ansøgt om indretning af op til 12 boliger i den eksisterende bygning.
REGION SJÆLLAND
HASLEV
Hal
Faxe Byråd har sagt ja til at stille kommunegaranti for et lån, som Haslev Hallerne vil optage til nyt byggeri.
Haslev Hallerne har søgt om en garantistillelse på 4.500.000 kr.
Bestyrelsen for hallerne ønsker at opføre en udbygning til hal B med en ny trampolinhal samt sidebygning med E-Sportslokale. Tilsammen er der tale om en udbygning på 455,5 kvm.
Det samlede projekt er estimeret til 5.850.000 mio. kr. eksklusive moms.
FAXE
Boliger
Faxe Byråd har besluttet at sende forslag til lokalplan 100-65 for bolig- og centerområde ved Præstøvej og Rønnedevej i Faxe og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg i offentlig høring i otte uger.
Lokalplanen er udarbejdet med et bevarende formål og kommuneplantillægget på baggrund af et konkret ønske om at etablere 12-16 boliger i form af etageboliger i to etager på Præstøvej.
REGION SYDDANMARK
RUDKØBING
Renovering og ombygning
Kuben Management har sendt ansøgning om godkendelse af skema A for de renoverings-, ombygnings- og tilgængelighedsarbejder, som Boligselskabet Langeland planlægger at gennemføre i afdeling 7 på Chr. Kiilsgaardsvej i Rudkøbing til Langeland Kommune.
Langeland Kommunalbestyrelsen besluttede forleden at godkende ansøgningen.
Projektet omfatter blandt andet nedlæggelse af krybekælder/etablering af nyt terrændæk, ny facade, udskiftninger af vinduer og udvendige døre, udskiftning af tag, etablering af tilgængelighed i 15 boliger.
Herunder nye køkkener og badeværelser, renovering af 14 boliger, herunder nyt køkken og udvidelse/renovering af badeværelse, renovering/udskiftning af varme-, vand-, el-installationer og kloak, nyt ventilationsanlæg og renovering af udearealer.
RUDKØBING
Fritidshuse
Langeland Kommunalbestyrelse har godkendt forslag til Lokalplan 134 - Skrøbelev Gods og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg, som herefter sendes i høring.
Baggrunden for udarbejdelse af planforslagene er et ønske fra ejeren om at få mulighed for en større udnyttelse af området.
Med lokalplanen åbnes der mulighed for udbygning af den eksisterende bygningsmasse og mulighed for opførelse af op til fem fritliggende fritidshuse. På de mere åbne arealer vil der blive anlagt parkanlæg, parkeringsplads til autocampere, helikopterlandeplads med mere.
REGION MIDTJYLLAND
BRANDE
Rækkehuse
Ikast-Brande Byråd har vedtaget Lokalplan nr. 391 - Boliger, Enkehøj Sydøst, Brande og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.
Det nye plangrundlag er udarbejdet på baggrund af et ønske fra et lokalt byggefirma om at opføre op til otte rækkehuse på stedet.
IKAST
Tagrenovering
Ikast-Brande Byråd har frigivet de 450.000 kr., der er afsat til renovering af taget på Hyldgårdsskolen i Ikast i 2020 og 2021.
Hyldgaardskolen har 3 flade tagpap-tage, der har store dampbuler, revner og store lunker, hvilket medfører stor risiko for råd og svamp i tagkonstruktionen.
HERNING
Renovering og vedligholdelse
Herning Byråd hr frigivet 253.000 kr. til renoverings- og vedligeholdelsesarbejde på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts museum.
Museet har blandt andet behov for at få renoveret og opbygget en museumsshop, reception, caféområde samt kontorer. Dertil kommer en reparation af en utæthed i freon-kølekredsen på museets ventilationsanlæg, som er en lovpligtig renovering.
REGION NORDJYLLAND
AALBORG
Parcelhuse
Aalborg byråd har godkendt forslag til Lokalplan 6-4-102, Boliger, vest for skolen, Sønderholm og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg, som herefter sendes i offentlig høring i fire uger.
Planforslagene er udarbejdet for at muliggøre en åben-lav boligbebyggelse i den vestlige del af Sønderholm.
Grundejer og Sønderholm Samråd har i fællesskab kontaktet projektudvikler og sendte i foråret 2019 ansøgning til Aalborg Kommune om igangsætning af planlægning for området. Lokalplanen muliggør etablering af cirka 15 åben-lave boliger.
Nye byggeopgaver på vej
Læs i dag om kommende byggeprojekter i Hundested, Frederiksværk, Ramløse, Haslev, Faxe, Rudkøbing, Brande, Ikast, Herning og Aalborg