23948sdkhjf

156 km veje får klimavenlig asfalt i år

Udlægningen som følge af regeringens beslutning om at ny asfalt på statsvejene skal være klimavenlig

Vejdirektoratet gør klar til at udlægge mere klimavenlig asfalt på motorveje og hovedlandeveje i år.

I løbet af året bliver der nemlig udlagt 156 km klimavenlig asfalt på 100 km motorvej og 56 km landevej.

Klimavenlig asfalt er lettere for dækkene at køre på, fordi den genererer mindre rullemodstand mellem dæk og vej. Dermed bruger biler og lastbiler mindre brændstof, hvilket igen reducerer CO2-udledningen fra trafikken. Den mindre rullemodstand har ikke betydning for sikkerheden.

Specialblandet produkt
Det er en bevidst strategi fra Vejdirektoratet, at der i størst mulig grad udlægges klimavenlig asfalt ved vedligeholdelse af statsvejene i år.

Asfalten er et nyt, specialblandet produkt, som er udviklet siden 2011 i samarbejde mellem Vejdirektoratet, forskere fra universitetsverdenen samt fra industrien. Det er eftersigende den eneste asfalttype af sin art i verden, skaber mindre CO2-udledning fra vejene end tidligere typer asfalt.

- Vores beregninger viser, at biler og lastbiler bruger cirka 1,2 pct. mindre brændstof, når de kører på veje med klimavenlig asfalt. Det lyder måske ikke af meget - men det bliver til en rigtig stor CO2-besparelse, når der køres mange kilometer på vores motorveje og hovedlandeveje, siger områdechef i Vejdirektoratet Gert Ahé i en pressemeddelelse.

Udlægningen sker i forlængelse af regeringens beslutning fra sidste efterår om, at den nye asfalt på statsvejnettet som udgangspunkt skal være klimavenlig.

Grøn omstilling
- Transportsektoren spiller en central rolle i den grønne omstilling, og det er vigtigt, at vi tænker klimavenlige løsninger ind i alle dele af transportområdet, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse, og han tilføjer, at ved at udlægge den nye type asfalt vil vi kunne sænke CO2-udledningen fra biltrafikken.

- Jeg er glad for, at den klimavenlige asfalt bliver udbredt til flere strækninger rundt om i landet, siger transportministeren.

Desuden viser de foreløbige resultater, at den klimavenlige asfalt også har en positiv effekt i forhold til at reducerer støjen fra vejtrafikken. Det er dog ifølge Vejdirektoratet endnu for tidligt at sige, hvor stor støjreduktionen vil være på længere sigt, eftersom der stadig er tale om et nyt produkt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157