23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bygningsstyrelsen udbyder stor rammeaftale

Den landsdækkende rammeaftale har en potentiel samlet værdi på knap 2,2 mia. kroner over fire år

Bygningstyrelsen er ude med nyt milliardudbud, som falder kort efter forhåndsmeddelelsen om anden bølge af statens facility management-opgaver.



Der er tale om en landsdækkende, strategisk rammeaftale, som løber over fire år og går på totalentreprenørydelser.



"Formålet med den strategiske rammeaftale er at opnå et længevarende fokuseret og forpligtende samarbejde med et totalentreprenørhold", lyder det i udbudsbekendtgørelsen.



Omfattet er alt fra planlægning til udførsel i forbindelse med såvel nybyggeri som vedligehold for projekter over tre mio. kr.



Det gælder arbejder indenfor centraladministrationen - herunder politi, domstole og universiteter.



Rammeaftalens samlede værdi skønnes til at være på mellem 1,4 mia. kr. og 1,8 mia. kr. over den fireårige periode.



Den samlede værdi kan ifølge udbudsbekendtgørelsen hæves med 20 pct. med et varsel på seks måneder, hvis bygherren konstaterer, at der er udbetalt mere end 75 pct. af rammeaftalens oprindelige maksimale værdi på 1,8 mia. kr.



I så fald vil rammeaftalen samlet få en værdi på knap 2,2 mia. kr.



Bliver rammeaftalens værdi forhøjet, fører det ikke til forlængelse af rammeaftalens løbetid, lyder det.



Tre ventes prækvalificeret

Der tale om et udbud med forhandling med forudgående prækvalifikation.



Kontrakt vil indeholde såvel sociale klausuler som en arbejdsklausul, krav om solidarisk hæftelse for konsortiedeltagere, og at relevante medarbejdere skal kunne sikkerhedsgodkendes.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156