23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danmark er omdrejningspunkt for ny direktør

Huscompagniet satser på at vinde flere markedsandele herhjemme indenfor både privatsalg og B2B. Opkøb udenfor landets grænser er dog ikke sat på standby

Det er ikke et ukendt ansigt på gangene, der nu får det overordnede ansvar for Huscompagniets fortsatte ve og vel.



Martin Ravn-Nielsen har i flere år fungeret som direktør i typehusfirmaet, og med ejernes ønske om at forsimple ledelsen i Huscompagniet samt Karsten Rydder Pedersens afgang, har den velkendte husbygger nu fået rollen som CEO.



- Jeg har haft ansvaret for Danmark i flere år, og Danmark er ubetinget vores største forretningsområde, hvor vi ser mange muligheder, siger den nye mand for bordenden, Martin Ravn-Nielsen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



Netop Danmark er nemlig under særlig loop hos ledelsen og ejerne i husbyggerfirmaet. For selvom Huscom-pagniet i dag er landets største aktør på markedet for privat typehusbyggeri herhjemme, er der endnu flere markedsandele at hente.



- Vores strategi er, at der er så meget mere for os, som vi kan udvikle i Danmark, og det har jeg virkelig hårdt fokus på, siger Martin Ravn-Nielsen.



Typehusfirmaet bygger i dag især for private, men fremadrettet skal firmaet også vækste på B2B-markedet.



- Vi satser blandt andet også på B2B, hvor der er et stort potentiale. Vi skal vækste i begge spor, både privat og B2B, og vi kommer til at fylde meget mere i det danske landskab fremover, siger direktøren.



B2B med i årets budget

Derfor har Huscompagniet også valgt at ligge B2B-sporet ind som et nyt strategisk område. Her vil husbyggeren bygge rækkehuse i et og to plan til private, men sælge dem videre til både investorer, developere, pensionskasser og andre.



- Det er et kæmpe marked, og det satser vi på. Derfor har vi i år direkte lagt det ind i budgettet, siger Martin-Ravn Nielsen, der ikke vil uddybe forventningerne yderligere, men han tilføjer:



- Det er allerede gået over alle vores forventninger, og jeg kan sige, at vi indenfor de kommende år kommer med en række nye tiltag i Danmark.



Hvor stor en markedsandel Huscompagniet skal have, og hvordan fordelingen mellem privat og B2B-salg fremover kommer til at se ud, kan Martin Ravn-Nielsen ikke løfte sløret for. Men ambitionerne er store.



- Vi har jo ikke 100 procent markedsandel, så der er masser af gå efter, siger han med et grin.



I Licitationen - Byggeriets Dagblad lød det i april sidste år, at ledelsen i Huscompagniet havde blikket fast rettet mod opkøb i både ind- og udland.



Dengang fortalte den netop nyudklækkede og nu foregående koncerndirektør, Karsten Rydder Pedersen, at han netop havde sat sig i stolen for at "accelerere væksten både i Danmark og udlandet".



I januar kunne Licitationen - Byggeriets Dagblad så afsløre, at Huscompagniet lukkede samtlige af virksomhedens afdelinger i Tyskland efter "flere skuffende år med negative resultater".



Martin Ravn-Nielsen understreger, at opkøb og udenlandsk vækst ikke er sat på standby på trods af de strategiske satsninger på hjemmemarkedet.



- Strategien er fortsat, at vi skal have fokus på opkøb i udlandet i stedet for organisk vækst, siger han og tilføjer:



- Vores ejer kigger hele tiden på muligheder, men jeg tør ikke kommentere på, hvad der lige nu er på bedding.



Martin Ravn-Nielsen fungerer pr dags dato som både adm. direktør i Huscompagniet og hos typehusfirmaets ejer, Diego HC Topco.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14