23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Fredericia, Sorring, Rødovre, Gentofte og Skovlunde

REGION SYDDANMARK

FREDERICIA
Tæt-lav boligbebyggelse
Fredericia Byråd har vedtaget Lokalplan 368 Boliger i en del af Stjernekvarteret, Fredericia Vest og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.

Lokalplanen muliggør opførelse af fire mindre tæt-lav boligbebyggelser, med fire boliger i hver, og moderniserer desuden den nuværende regulering af parcelhuskvarteret.

Bygherre ønsker at ombygge tre tidligere skolehjem til rækkehuse. Der er i kvarteret fire skolehjem, hvoraf det ene stadig er i funktion og ejes af Region Syddanmark.

Lokalplanen opstiller rammer for udvikling af alle fire skolehjem, sådan at det sidste skolehjem på længere sigt også kan ombygges til tæt-lave boliger eller udstykkes til parcelhusgrunde.

REGION MIDTJYLLAND

SORRING
18 almene boliger
Silkeborg Byråd besluttede på sit seneste møde at imødekomme en ansøgning fra Silkeborg Boligselskab om tildeling af kvote til yderligere to almene boliger i Sorring.

Dermed kan boligselskabet opføre 18 boliger i Sorring. Boligselskabet planlægger at opføre fire boliger på 105 kvm, ni boliger på 90 kvm og fem boliger på 70 kvm.

REGION HOVEDSTADEN

RØDOVRE
Renovering af ankomstarealer
Rødovre Kommunalbestyrelse har anlægsbevilget 800.000 kr. til renovering og opgradering af ankomstarealet på Islev- og Hendriksholm Skole.

Forslaget omfatter renovering af trappeopgangen i hovedbygningen. Det er primært overflader i form af malerbehandling og udskiftning af linoleumsgulv, opgaven handler om. Belysningen bliver også opdateret i det omfang, det er nødvendigt.

GENTOFTE
Til- og ombygning
Gentofte Kommunalbestyrelse har vedtaget Lokalplan 394 for Ericavej 161-165 endeligt.

Lokalplanen giver mulighed for at omdanne kontor-/erhvervslokalerne i det tidligere supermarked på Ericavej 161 til boliger og udvide bygningen med en etage.

SKOVLUNDE
41 almene boliger
Boligforeningen AAB vil opføre 41 almene familieboliger i afdeling 45 II på Lilletoften i Skovlunde. Skema A for byggeriet, der har en samlet anskaffelsessum på 101.220.000 kr., er blevet godkendt af Ballerup Kommunalbestyrelse.

Boligforeningen har i forvejen to afdelinger på Lilletoften med sammenlagt 636 boliger. De 41 nye boliger får et samlet boligareal på 4.036 kvm fordelt på otte boliger med to rum, otte boliger med tre rum og 25 boliger med fire rum. Boligerne opføres som syv blokke i forskellige størrelser med to og tre etager i to delområder.

Tidsplanen lyder på projektering og licitation i år, og byggeri næste år. Boligerne forventes klar til udlejning i 2022.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142