23948sdkhjf

Nyt erhvervsbyggeri inspirerer de tunge i branchen

Kontorhotellet Framehouse er en af de nominerede til Årets Kontorbyggeri. Tegnet af John Lassen fra Schmidt Hammer Lassen og skabt til den grønne omstilling

I maj sidste år åbnede det bæredygtige kontorbyggeri, Framehouse i Dragør. Et byggeri, der er CO2-neutralt og energimæssigt selvforsynende, og som dermed, ifølge Martin Kvist-Madsen, adm. direktør hos Kom-Kbh, der står bag projektet, sætter retningen for den grønne omstilling i en branche, der ofte ikke forbindes med dette.

Nu er Framehouse sammen med tre andre eksempelprojekter nomineret til prisen Årets Kontorbyggeri.

Solceller, varmepumper, græs på taget og træbyggeri i to etager, er bare nogle af de bæredygtige tiltag, der karakteriserer det nye kontorbyggeri.

Træ og sundt indeklima
Med massive, synlige trækonstruktioner og fokus på et sundt indeklima, har arkitekt John Foldbjerg Lassen fra Schmidt Hammer Lassen Architects skabt et miljø, der forener æstetik og kvalitet, og som samtidigt taler ind i den grønne fremtid, som mange danskere ønsker at være en del af i dag. Ikke mindst fremtidens lejere i erhvervsbyggerier.

Pris til inspiration
Årets kontorbyggeri skal kåres – i en tid hvor hjemmekontoret ellers er blevet højaktuelt. De fire nominerede projekter tæller alt fra statens prestigefulde milliardbyggeri, til fremsynede domiciler i mindre skala og et bæredygtigt kontorhotel:
- Ambientes domicil i Skanderborg
- Kontorhotellet Framehouse på Amager
- Fredsted Floors og Global Timbers fælles kontor i Aarhus
- Fem styrelsers hovedkvarter i København; Nexus CPH.
Nohrcon har i flere år kåret Årets skolebyggeri, Årets sundhedsbyggeri og senest Årets idrætsbyggeri. Nu skal Kontorprisen sætte fokus på de vellykkede kontorprojekter. Et godt kontormiljø er nemlig altafgørende for både trivsel og bundlinje.

Og for udlejerne kan der i projekter, der tager FNs Verdensmål alvorligt, ligge en større sikkerhed gemt, da det er lettere at leje bygningerne ud.

- Bæredygtighed oplever en massiv interesse i disse år, og det gælder ikke kun forbrug. Jeg er ikke i tvivl om, at bæredygtigt byggeri er fremtiden, ikke bare fra et miljømæssigt perspektiv, men også økonomisk, fordi udgifterne kan holdes nede, når man er selvforsynende, siger Martin Kvist-Madsen, adm. direktør hos Kom-Kbh, der står bag Framehouse, til Arkbyg.

De store på besøg
Huset har allerede haft besøg af folk fra tegnestuerne BIG og Henning Larsen, og i Framehouse har de fundet inspiration til egne projekter, som BIGs nye Københavnerdomicil og Henning Larsens kommende byggerier i Oslo og Luxembourg.

80 pct. af byggeriets areal er nu lejet ud og Martin Kvist-Madsen håber at resten kommer snart. De 1810 kvm, som Framehouse udgør, er, udover at være CO2-neutrale, stort set energimæssigt selvforsynende.

Grøn omstilling
De er, ifølge Martin Kvist-Madsen, et væsentligt fokuspunkt, hvis man ønsker at være en del af den grønne omstilling.

- Bæredygtigt byggeri handler om at turde se fremad. Og at se muligheder og nye, innovative løsninger frem for fokus på bundlinjen alene. Det er nødvendigt at teste og forfølge drømme om nye grønne løsninger, så vi har større viden og erfaring til fremtiden, og alle i byggeriet har et ansvar for at forsøge at ændre på fremtiden. Det var en af grundende til, at byggeriet skulle opføres i træ, som er et af de mest bæredygtige materialer, vi har, siger Martin Kvist-Madsen til Arkbyg.

Han tilføjer, at med Framehouse har alle involverede gjort os umage.

- Og vi er heldigvis kommet længere, end jeg havde turde håbe på, siger han.

Gode fællesområder
Håbet er at få folk ind, der kan se det attraktive i, at bruge et hus, der også kan bruges til events i forskellige skalaer.

- Og så har vi haft fokus på lufthavnsrelaterede virksomheder. Der er nogle, der lige så godt kan sidde lige udenfor sydvagten, og dertil kommer, at mindre selvstændige virksomheder kan lokkes derud; for at få sparring med andre, der er i samme situation, siger han.

- Jeg mener, vi skiller os ud på områder som fællesområder og plads til uformelle mødesteder. Ser du rent exelark-agtigt på det, er fællesområder noget møg, for det får du ikke leje for, men det betaler sig på den lange bane, fortæller Martin Kvist-Madsen om bygningen, der lige nu rummer 50 mennesker, men som godt kan have 90-100 til at arbejde derude. ///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157