23948sdkhjf

Broen portrætterer hverdagens brobyggere

Øresundsbrons 20-års jubilæum fejres med en lang række portrætter af regionens brobyggere

Togføreren, der kører pendlere til den anden side af sundet og den 19-årige, der fylder 20 år samme dag som Øresundsbron. Anki og Maltin er to af de brobyggere, som Øresundsbron portrætterer i løbet af jubilæumsåret for at vise mangfoldigheden.

Corona-pandemien betyder, at konsortiet arbejder på at digitalisere fejringen under temaet "Sammen bygger vi broer".

- Vores jubilæumstema føles mere aktuelt nu end nogensinde før. Lige nu holder vi afstand på begge sider af sundet, med restriktioner som begrænser trafikken. Men på sigt er det vigtigt, at sammenholdet og samarbejdet kommer i gang igen. Vi har længe planlagt en lang række jubilæumsaktiviteter, men Corona-situationen gør det nødvendigt at trække i bremsen og sadle om, siger Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet, i en pressemeddelelse.

Seminaret på Luftkastellet, hvor både konsortiet og flere inviterede aktører skulle se både bagud og fremad på Øresundsforbindelsens betydning for regionen, udsættes til september. Andre planlagte aktiviteter for eksempel for kunder udsættes også til senere på jubilæumsåret.

Jubilæumsportrætter
- Vi digitaliserer fejringen ved at sende live fra broen 1. juli. Hvad vi har planer om at vise, fortæller vi mere om senere, men tanken er, at jubilæet skal kunne opleves hjemmefra - så vi ikke er hindret af de restriktioner, som vi alle tager hensyn til for at begrænse spredningen af Covid-19, siger John Alexander Sahlin, kommunikationsansvarlig og projektleder for jubilæet.

I form af kortere film eller artikler, vil Øresundsbron i løbet af sommeren vise en række portrætter på broens hjemmeside og på sociale medier.

- Vi fremhæver lokomotivføreren, der kører pendlere over broen. Netværk og brancher, der styrkes af regionen og mennesker, der bidrager med gode råd, analyser og fakta om nabolandet. Og mange andre. Portrætterne viser, at mange menneskelige broer bygges, og at der samtidigt er potentiale for endnu flere - kulturelle, menneskelige og erhvervsmæssige, siger John Alexander Sahlin.

Her er fire eksempler på hverdagens brobyggere.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109