23948sdkhjf

Aarsleff-selskab gør Aalborg Havn til brohoved for jernbaneprojekter

Opgaver i og omkring Aalborg, Renoveringen af jernbanen mellem Hobro og Aalborg samt etableringen af lufthavnsbanen til Aalborg Lufthavn. Nordjylland bliver et vigtigt fokusområde for Aarsleff Rail i den kommende tid.

Projekterne har skabt et behov for plads til blandt andet mellemlagring og materialebearbejdning. Derfor har virksomheden indgået en aftale med Aalborg Havn, Port of Aalborg, om leje af et 11.000 kvm stort areal på Østhavnen i Aalborg. Det oplyser Port of Aalborg i en pressemeddelelse.  

- For os har de fordelagtige logistiske muligheder, som placeringen tilbyder, været afgørende for at sikre en fornuftig business-case for vores nordjyske projekter, blandt andet fordi vi i kraft af den kajnære placering minimerer vores behov for tomkørsel betragteligt, fortæller sektionsdirektør i Aarsleff Rail Bo Clausen og fortsætter:

- Arealet skal hovedsageligt bruges til import og opbevaring af jernbaneskærver. Vi kommer også til at bygge depoter på arealet og bruge arealet til sortering og ikke mindst til behandling af restmaterialer fra renoveringen med henblik på at kunne genbruge dem som eksempelvis stabilgrus til andre byggeopgaver. 

Ny brovægt etableres på multiterminalen
I forbindelse med lejemålet har Aarsleff Rail desuden indgået en aftale med inspektionsvirksomheden Dan Eye om etableringen af en ny brovægt på området for at minimere transporten i forbindelse med vejning af gods. 

- Det betyder rigtig meget med direkte og hurtig adgang til at få vejet vores gods, da store projekter som disse kræver rigtig mange ture på vægten, siger Bo Clausen. 

Brovægten, der kan veje gods op til 80 tons, er en blivende tilføjelse til havnens multiterminal. Når Aarsleff Rail forlader lejemålet, overtages vægten således af Dan Eye, som fortsat vil tilbyde havnens brugere mulighed for at få vejet både indkommende og udgående gods af en uvildig aktør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112