23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt om navne

I dag nyt fra Saint-Gobain, Gaihede, Barslund Group og Sealing Group

Saint Gobain
Mogens Nielsen, adm. direktør i Saint-Gobain Denmark A/S, fylder 65 år.

Mogens Nielsen har viet hele sit arbejdsliv til byggebranchen. Han har igennem sin karriere sat en ære i at bidrage til mange branche- og arbejdsfællesskaber på tværs af byggesektoren, og han har i over tre årtier haft en faglig forkærlighed for cirkulær produktion og bæredygtighed i byggeriet.

Et fokus han bl.a. dyrker som formand i Dansk Industris branchefællesskab, DI Byg og som bestyrelsesmedlem i Dansk Industris hovedbestyrelse og Dansk Industris specialudvalg for byggepolitik.

Mogens Nielsens langvarige fokus på bæredygtighed harmonerer med Paris-aftalen og FN’s verdensmål, som Saint-Gobain koncernen og mange andre virksomheder i dag arbejder målrettet for at efterleve.

Klaus Birk, direktør for public affairs i Saint-Gobain Denmark A/S, fylder ligeledes 65 år. Han er oprindeligt udlært tømrer, og har igennem tre årtier haft et stadigt voksende, karrieremæssigt fokus på bæredygtigt byggeri og cirkulær økonomi - en interesse som startede hos gips-virksomheden Gyproc. Siden har Klaus Birk bestredet tunge poster som både salgschef, salgs- og marketingdirektør og kommerciel direktør hos Saint-Gobain Denmark, inden han i 2017 blev udnævnt til direktør for public affairs.

Gaihede
Christian Olesen, diplomingeniør er ansat som projektleder og bygherrerådgiver i Gaihede, ingeniører & arkitekter. Christian kommer fra entreprenøren Snedkermester Arne Pedersen A/S, hvor han har været kvalitetsansvarlig i flere år. Han kender en del til renoveringsprojekter i detaljer. Før Arne Pedersen var han projektleder hos de rådgivende ingeniører Danakon.

I Gaihede skal Christian Olesen styre opgaver inden for renovering, vedligehold og ombygning af ejendomme i Hovedstadsområdet.

Anders Schrøder, bygningskonstruktør, er ansat som projektleder og bygherrerådgiver i Gaihede, ingeniører & arkitekter.

Anders har blandt andet arbejdet i entreprenørfirmaet JN Construction med både tilbud og byggeledelse.

Inden han kom til Caihede, var han en tur i Sydsudan, hvor han har arbejdet i en klinik for Læger uden Grænser (MSF). Her arbejdede han blandt andet med vedligehold og planlægning. Anders er stadig aktiv i foreningen på lokalt plan.

I Gaihede skal Anders styre opgaver inden for renovering, vedligehold og ombygning af ejendomme i Hovedstadsområdet.

Barslund Group
Henrik Tyge Krabbe er indtrådt som administrerende direktør hos Barslund Group A/S i stedet for Jens Thomas Barslund, der dog forbliver i direktionen (kilde: CVR).

Sealing Group
Claus Bøgeskov Larsen er indtrådt som administrerende direktør hos Sealing Group A/S i stedet for Daniel Schantz Clausen (kilde: CVR).

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|instance-web04