23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Mosede, Kalundborg, Thisted, Holstebro og Horsens

REGION SJÆLLAND

MOSEDE
Udvikling af Mosede Fort
Greve Byråd besluttede i oktober sidste år at frigive 220.000 mio. kr. til et nyt skitseprojekt for udviklingen af Mosede Fort.

Skitseprojektet Nyt Mosede Fort. Prospekt forår 2020, som er udarbejdet i samarbejde med bureauet Urgent.Agency blev taget til efterretning på seneste byrådsmøde,

Nyt Mosede Fort projektet har to hovedvisioner: Den ene er at etablere et nyt besøgs- og læringscenter på cirka 300 kvm, der tænkes opført bæredygtigt i træ. Bygningen skal tilføre Mosede Fort nogle centrale funktioner som mangler i dag; ankomstområde, garderobe, butik, café, toilet, garderobe og kombineret event- og særudstillingslokale. I den nye bygning skal også være et learningLAB til at styrke læring og formidling henvendt til børn og unge. Den anden er at aktivere fortet ved at restaurere udvalgte funktioner - herunder fortgården og de to kasernebygninger. Kasernebygningerne tænkes genopført i en ny fortolkning.

Prospektet sendes til udvalgte fonde, og det forventes, at fundraising vil vare hele 2020.

KALUNDBORG
Tag
Den selvejende institution Røsnæshallen har store problemer med et utæt tag med store driftsudgifter til reparationer til følge, og derfor ønsker hallen at udskifte taget.

Kalundborg Kommunalbestyrelse har i den forbindelse sagt ja til stille kommunegaranti for et lån i Kommune-Kredit på 800.000 kr.

Hallen har selv sparet 400.000 kr. op til projektet, som ventes at løbe op i mellem 1 og 1,2 mio. kr.

I den udstrækning, der måtte være plads inden for de 1,2 mio. kr., ønsker halbestyrelsen også at udskifte hallens vinduer og døre mod veste, idet disse er meget utætte.

REGION MIDTJYLLAND

HOLSTEBRO
Udbygning af skole
Holstebro Byråd har anlægsbevilget 19.409.000 kr. til udbygning af Mejrup Skole etape et og to.

Der er i investeringsoversigten afsat i alt 44.185.000 kr. til skoleudbygningen, hvoraf 19.409.000 kr. vedrører etape et og to og 24.276.000 kr. vedrører etape 3. De to første etaper vil tilføre skolen 885 kvm.

Der er udarbejdet en tidsplan for gennemførelse af etape et og to, som betyder ibrugtagning af etape et i fjerde kvartal 2021 og etape to i første kvartal 2022.

Rådgiveropgaven planlægges udbudt som indbudt licitation. Børne- og Familieudvalget vil blive forelagt det endelige projektforslag til godkendelse, inden byggeopgaverne sendes i udbud.

ALSTRUP
Plejeboliger og tæt-lave boliger
Teknik og Miljø i Holstebro Kommune har udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 1176 for et område til plejeboliger og tæt-lave boliger i Alstrup og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Det nye plangrundlag rummer mulighed for opførelse af cirka 30 sammenbyggede plejeboliger samt cirka 30 tæt-lave boliger.

Holstebro Byråd besluttede forleden at sende planforslagene i offentlig høring i fire uger.

HORSENS
Skovbørnehave
Horsens Byråd har godkendt, at der etableres skovbørnehave i tilknytning til Børnehuset Rytterkilden. Samtidig har byrådet bevilget 1 mio. kr. til etablering af ny adgangsvej og forprojektering til efterfølgende udvidelse og opgradering af skovbørnehaven.

Det samlede projekt er estimeret til i alt 6,5 mio. kr. Etape 1 er estimeret til 1,0 mio. kr., hvoraf 0,4 mio. kr. er til forprojektering af skovbørnehaven og 0,6 mio. kr. er til etablering af vej og vendeplads til bus. Etape 1 forventes afsluttet i forsommeren 2020.

Anlægsbevilling til etape 2 er planlagt til politisk behandling i medio 2020, og projektet forventes afleveret og klar til endelig ibrugtagning medio 2021.

REGION NORDJYLLAND

THISTED
Udbygning af slagteri
Slagteriet Tican Fresh Meat A/S i Thisted ønsker at udvide slagteriet og har i den forbindelse købt flere af boligejendommene langs Strandvejen og Vegendalvej, der grænser op til virksomheden.

Udvidelsen af slagteriet forudsætter ny planlægning af området, og Thisted Byråd har netop besluttet at sende et debatoplæg med indkaldelse af ideer og forslag til den kommende lokalplan i høring i to uger.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.175