Forventningen til indeværende regnskabsår hos Høyrup & Clemmensen A/S er at vende tilbage til vækst.
I 2019 er virksomheden ifølge adm. direktør Søren Østergaard dykket 15 pct. på omsætningen i forhold til 2018, mens resultatet før skat er faldet til 1,4 mio. kr.
Inden corona har forventningen været en omsætning på niveau med 2018 i 2020, og et resultat før skat på fem mio. kr. Men COVID-19 har gjort det vanskeligt at spå, om virksomheden helt når de ambitioner.
- Vi følger udviklingen tæt tilpasser omkostninger og organisationen samtidigt med, vi aktivt går ud og søger nye projekter og kundeemner op, ligesom vi kigger på de initiativer, som regeringen vil sætte i værk med særlig fokus på grøn energi. Vi skal ud og være hos vores kunder og fortælle dem, hvad vi kan tilbyde, fortæller direktøren.
Høyrup & Clemmensen vil vækste
Trods corona forventes fremgang i indeværende regnskabsår, og strategien på sigt går også på vækst