Det danske asfaltmarked var også i 2019 præget af intens konkurrence og lave priser. For asfaltentreprenøren Pankas A/S betød det, at de danske resultater sidste år ikke levede helt op til forventningerne.
Til gengæld udviklede koncernens aktiviteter i Tyskland og Østeuropa sig positivt, og dermed kan Pankas notere en lille fremgang på både top- og bundlinje i årsregnskabet.
Regnskabet viser en omsætning på godt 1,2 mia. kr. og et resultat før skat på 49 mio. kr., hvilket ifølge adm. direktør Poul Henning Jensen er tilfredsstillende og det bedste i Pankas’ 80-årige historie.
- Vi er meget tilfredse med året overordnet set. Dér, hvor det er gået bedst, er i Tyskland og Østeuropa ligesom i 2018. I Danmark har vi også set en fremgang i forhold til 2018, men her er vi som vores konkurrenter meget ramt af den hårde konkurrence, der er på det danske asfaltmarked. Men vi synes, at vi til trods for de svære konkurrencebetingelser er lykkedes fornuftigt i Danmark alligevel, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Ny dansk asfaltfabrik
Koncernens omsætning fordelte sig i fjor med omkring 390 mio. kr. i Danmark og knap 855 mio. kr. i udlandet.
Asfaltkæmpe henter væksten i udlandet
Pankas leverede et rekordresultat i 2019 - og selv om coronavirus giver usikkerhed, forventer ledelsen også en positiv udvikling i år