Som så mange andre er landets unge også udfordrede som følge af situationen med coronavirus. Mens flere bøvler med at få den digitale uddannelsesform til at virke, mister andre deres læreplads på landets virksomheder.
Det har selvfølgelig store konsekvenser for de berørte unge, men det kan også få stor betydning for uddannelserne og samfundet generelt.
- Hvis de unge ikke kan få en læreplads, så udbygger vi manglen på håndværkere på længere sigt, og vi modarbejdere vores rekruttering af nye elever, siger Jens Kirkegaard, der er uddannelseskonsulent i 3F Byggegruppen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Det er ikke en nyhed, at erhvervsuddannelserne i perioder har haft svært ved at tiltrække nye elever. I avisens spalter stod der tilbage i februar, at en række af byggeriets nicheuddannelser sågar risikerer at uddø, fordi de unge vælger andre veje.
- Vi kan få en markant dårligere arbejdsstyrke
Coronakrisen kan medføre, at erhvervsuddannelserne får sværere ved at rekruttere elever fremadrettet