23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Socialdemokrater vil have nyt udbud for Nærheden

Prisen for at få opført det kommende Læringshus Nærheden er nu steget til over en halv milliard. Nu vil socialdemokratiske byrødder i Høje Taastrup Kommune lade udbuddet gå om.

-Vi bakker stadig op om byggeriet af skolen, men vi har en forpligtelse til at undersøge, om byggeriet kan gøres billigere i stedet for bare at skrive flere checks, siger Peter Faarbæk (S) blandt andet til Dagbladet Roskilde

Oprindeligt var der i Høje Taastrup Kommune afsat 442 millioner kroner til at bygge læringshuset Nærheden. I december 2019 godkendte byrådet en ekstrabevilling på 37,5 millioner kroner. Forleden skulle yderligere 26,5 millioner kroner godkendes for at få enderne til at nå sammen. Med en samlet pris på 506,2 millioner kroner ønsker Socialdemokraternes Peter Faarbæk nu at lade udbuddet gå om. Det var der dog ikke umiddelbart flertal for.

Ekstrabevillingen på yderligere 26,5 millioner kroner til byggeriet er med flertal stemt igennem i Høje Taastrup Kommunes økonomiudvalg, og sagen behandles endeligt i byrådet tirsdag den 21. april.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095