23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om nye anlægsprojekter i Solrød og Ishøj

REGION SJÆLLAND

SOLRØD
Renovering af tunneller
Solrød Byråd har frigivet 1.910.000 kr. i budget 2020 og fremrykket og frigivet 1.940.000 kr. i budget 2021 til renovering af to fodgængertunneller.

Administrationen er samtidig blevet bemyndiget til at udbyde arbejdet og efterfølgede indgå aftaler med valgte entreprenører inden for rammebeløbet på i alt 3.850.000 kr.

De to fodgængertunneller ligger under henholdsvis Tåstrupvej og under Åsvej, og begge er udført som ramme-elementbro i starten af 70’erne.

I budget 2020 var der kun regnet med en hovedrenovering af broen under Åsvej, men på grund af hastigt voksende skaderegistrering på tunnellen under Tåstrupvej anbefaler kommunens rådgiver, at der tages fat i denne i samme proces.

REGION HOVEDSTADEN

ISHØJ
Lysprojekt
I forlængelse af lysprojektet på Ishøj Stationsforplads har kommunen i samarbejde med ÅF Hansen og Henneberg udarbejdet en helhedsplan til et permanent lysprojekt omkring hele Ishøj Bycenter.

Lysprojektet har styrket kvaliteten og funktionen af det offentlige rum. Projektet har gjort området omkring Ishøj Bycenter tryggere i de mørke timer og bidrager til at gøre området til et attraktivt sted at færdes.

Der er i februar 2020 frigivet midler til lysprojektets 4. etape, som omhandler et samlet koncept for belysning på broer, samt udførelse af lysprojekt på to ud af fem broer. De resterende tre broer er jf. investeringsoversigten planlagt i 2021.

Ishøj Byråd har godkendt, at man i stedet samler etape 4 og etape 5 til en samlet etape, der kan udføres og afsluttes i 2020.

Man opnår på denne måde en optimering i forhold til rådgiver- og entreprenørtimer, samt besparelser på indkøb af armaturer og lign., og man flytter en del af den samlede store anlægsudgift, der ligger i 2021 til 2020.

Derudover giver det en stor effekt, hvis man lyssætter alle fem broer i 2020.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.152|