Vi er nødt til at tale om lungerne på arbejdspladsen
Som håndværker findes der er en række arbejdsmiljørisici i hverdagen. Og når det kommer til bygge- og anlægspladser, strækker sikkerhedshensynene sig langt videre end til kun hjelme og sikkerhedssko. Et af de mest sårbare områder, der historisk ikke har været højeste prioritet, er lungerne.
Ifølge Byggeriets Arbejdsmiljøbus arbejder næsten 70 pct. af de faglærte danske bygningsarbejdere i mere end en fjerdedel af arbejdstiden i støvfyldte miljøer, og det har konsekvenser for lungerne både på den korte og lange bane.
Farligt støv har været på agendaen i Danmark de seneste år takket være en stor og ihærdig miljøindsats fra myndighederne. Alligevel udstedte Arbejdstilsynet sidste år et større antal påbud og bøder på danske byggepladser - hovedparten, fordi der bliver brugt forkerte klassificerede støvsugere til at fjerne farligt støv.
Det vidner om, at vi fortsat har et fælles arbejde foran os, når det handler om at italesætte støv som arbejdsudfordring, der skal tages hånd om.
Svært at styre
Ordet støv har ifølge Europa Kommissionen ikke nogen præcis videnskabelig betydning, men i dag ved vi, at selv de farligste støvpartikler udskilles fra tilsyneladende harmløse materialer og processer, der kan være svære at styre på grund af deres meget lille størrelse. Det gælder både støv fra murværk, beton, cement, mørtel og træ - materialer, der er en naturlig del af enhver byggeplads.
Den risiko øges yderligere, når materialerne bearbejdes, og der eksempelvis slibes eller skæres i beton, fliser, mursten, træ og puds. Her kan støvet nemlig ændre karakter og derved også risikoklassificering, hvilket har betydning for, hvordan det skal efter reglerne skal håndteres. Eksempelvis anbefaler Arbejdstilsynet og Byggeriets Arbejdsmiljøbus altid brugen H-klasse støvsugere, der er produceret til at håndtere kræftfremkaldende partikler for eksempel respirabelt kvarts, træstøv og asbest.
En af udfordringerne, jeg oplever, når vi taler om støv, er netop, at det kan virke kompliceret og uigennemskueligt at holde styr på forskellige støvklasser, partikelstørrelser og have viden om de enkelte materialer og deres kemiske støvsammensætning. En anden udfordring er prioriteringen af de rigtige sikkerhedsforanstaltninger, som kræver både den fornødne viden, men også dialog og fælles forståelse på tværs af fag og ekspertiser.
Mange KOL-tilfælde
Alle faggrupper producerer i udgangspunktet støv i større eller mindre omfang, og derfor skal der være et fælles fodslag og motivation til at skabe og fastholde en forebyggelseskultur.
En tredje udfordring er, at en række af de sundhedsmæssige konsekvenser af at arbejde med farligt støv først kan konstateres efter mange år. Støv kan medføre øjeblikkeligt ubehag, hoste og træthed, men andre alvorlige følgesygdomme slår oftest først igennem langt senere. Eksempelvis udvikling af silikose (stenlunger), lungekræft og KOL. 15 pct. af 3.600 årlige tilfælde af KOL skyldes arbejdsrelateret eksponering af støv. Det kan derfor være svært at synliggøre de langsigtede konsekvenser af det farlige støv og derved italesætte risiciene.
I min optik er vi derfor nødt til at blive bedre til at tale om lungerne på arbejdspladsen, hvis vi skal sikre, at en medarbejders helbred ikke lider overlast. Det er tæt på umuligt at undgå, at støv opstår i byggeriet, men vi kan komme langt ved at planlægge arbejdsprocesser, anvende det anbefalede udstyr og prioritere den løbende rengøring, så støvet ikke spreder sig.
Men det starter ved, at vi i endnu højere grad får skabt en fælles forståelse af og sprog for, hvordan dagligdagsudfordringerne med støv håndteres. Første skridt er at udbrede viden helt ud til yderste mand på byggepladsen. Det handler nemlig ikke kun om vores eget helbred, men om vores kollegaer, naboer og kommende generationer, og her har vi et stort ansvar på tværs af hele værdikæden.
Artiklen er en del af temaet Debat.