Kampen om de danske strande spidser til

Det er en ren molbohistorie, at man ikke samarbejder om sandfodring på den jyske vestkyst, hvor havet hvert år æder sig grådigt ind på kyst, klitlandskab og sommerhuse.

Det mener Hjørrings borgmester Arne Boelt (S), der efterlyser en national handlingsplan for især den bekostelige sandfodring.

- Når man i disse coronatider siger, at Danmark aldrig bliver det samme igen, bør det være anledningen til at man ryster posen, så den vigtige kystsikring bliver en national opgave. Se på Holland, hvor det fra centralt hold er blevet organiseret, siger Arne Boelt til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han pointerer, at det er fint nok, at de hårde kystsikringanlæg med sten medfinansieres af kommunerne. Men man bør sandfodre langt mere fornuftigt, fra vestjyske havne - og op til de steder langs kysten, hvor det gør gavn, mener han.

- På den måde kan man undgå det, der sker nu, nemlig at det bare dumpes i havet igen, når for eksempel en havn er klargjort. Men det er svært at trænge igennem gamle aftaler, som de enkelte havne har lavet med skiftende regeringer, siger Arne Boelt.

At sikre vestkysten
Den tømreuddannede borgmester, der i 25 år har arbejdet som Falckredder i Hjørring og som har siddet på borgmesterposten siden 2010, har i flere år rendt diverse ministerier på dørene for at sikre ikke bare sin egen kommunes kyster, men hele vestkysten:

- Kystsikring bør være vores fælles opgave, og ikke kun noget for kommuner eller lodsejere. Jeg ser gerne, at man laver en handlingsplan fra Tønder i syd til Skagen i nord, og gerne over 20 år, så man har den jyske vestkyst sikret, siger han til Licitationen.

Han understreger, at den nye kystsikringslov, der giver kommunerne mere medbestemmelse, i udgangspunktet er positiv, fordi den sikrer en mere smidig sagsbehandling med sund fornuft.

- Men det er en fejlopfattelse hvis man tror, at vi sammen med borgerne kan gøre hvad der passer os. Det skal stadig godkendes i Kystdirektoratet, og der er klitfredningsbestemmeler og EU-regler for habitater, og så videre, siger han.

Flere funktioner
Derfor vil han kæmpe videre for, at en stor del af kommunens kystsikring består af både sten og sand.

- Det kan være, naturens kræfter er så voldsomme, at man kan lave kombifunktioner ude i havet, med rekreative kvaliteter, så det ikke kun er bølgebrydere men også kan bruges af lokale og turister til vandsport og opholdsrum, siger han

- Og mens de hårde sikringsanlæg af store sten med lidt besvær finansieres af kommunerne, bør sandfodring være et fælles ansvar og en opgave for staten, for det er behov, der kommer igen og igen. Og det er en stor økonomisk byrde for os, siger Arne Boelt.

Han finder det urimeligt, at de private grundejere igen og igen skal frem med tegnebogen, og han tager afstand fra selvtægt.

- Men de sager, der nu er på vej i landsretten (hvor borgere selv anbragte store sten ved skrænterne foran deres huse, red.) viser med al tydelighed, at flere grundejere er stærkt pressede, siger han.

- Derfor bør vi gå efter helhedsplanerne, der kombinerer lange strækninger beskyttet dels med sten og med sand bagefter. Og forfølge de vellykkede forsøg med at plante naturpil, der naturligt holder på sandet, siger han.

Brug naturen aktivt
En af Danmarks mest erfarne eksperter i at forebygge skader ved stormflod er Dan Hasløv, arkitekt og partner hos Hasløv og Kjærsgaard, der blandt andet har specialiseret sig i løsninger, der bremser eller opmagasinere det vand, der ellers ville havne i folks stuer.

- Vi oplever oftere disse lokale og for beboerne voldsomme vejrhændelser. Og vi ved efterhånden, hvad der bør gøres. Problemet er, at anlæggelse af effektiv kystbeskyttelse kan være meget kostbart, siger Dan Hasløv.

Han tilføjer, at man kan bygge de ydre forsvarsværker højere, men når det ikke er uvejr og vandet truer, vil folk undre sig over hvorfor de er så høje. Blandt andet derfor vil spørgsmålet om at integrere klimasikring med den eksisterende natur blive mere aktuelt i årene fremover, mener han.

Politisk pres
Kysterne er imidlertid også under pres af et politisk ønske om mere byggeri og dermed skatteindtægt, mener Danmarks Naturfredningsforening.

De har ellers været beskyttet, siden de blev omfattet af naturbeskyttelsesloven i 1937. Loven sikrer en 100 meter beskyttelseslinje ved kysten. I 1994 blev strandbeskyttelsen udvidet fra 100 meter til 300 meter.

- Men i det sidste årti har vi set beskyttelsen blive afløst af flere lempelser i lovgivningen og mere byggeri ved kysterne, siger Ella Maria Bischopp-Larsen, tidligere præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

- Kysterne er vores fælles arvesølv. Vi har 7.500 km kyststrækning og det er den sidste vilde natur i Danmark. Der kan godt laves sikring - det er klart, der er værdier, der skal beskyttes - men jeg er meget betænkelig ved, at det foregår ukoordineret og uden en samlet planlægning. Og nu overlades mere til kommunerne, uden at der er en fælles dansk plan for hvor det er mest hensigtsmæssigt - og hvor det bare er penge ud af vinduet. Men der er et flertal i folketinget for mere hård kystsikring, og at borgerne får mere medbestemmelse. Jeg holder bare fast i, at 80 pct. af danskerne vil beholde den vilde natur ved de danske strande, siger Ella Maria Bischopp-Larsen.