Mens BAT, Bygge-, Anlægs-, og Trækartellet, tirsdag i Licitationen Byggeriets Dagblad fremsætter forslag om et asbestfrit Danmark i 2040 eller 2050, så er det næppe hverken realistisk eller en god idé.
Det siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen. Også selvom hun er enig i, at asbest er et stort problem.
- Vi ved, at man frigiver mere asbest, når man fjerner det, og i mange tilfælde kan det være bedre, at asbesten bliver i huset. Så jeg tror ikke, det rigtige at gøre er at lave regler om, at al asbest skal fjernes, siger Mette Møller Nielsen.
Hun er derfor også skeptisk over for BAT-kartellets forslag om et forbud mod at indkapsle asbest, siger hun.
Men risikerer vi ikke at skubbe regningen fremad, hvis man bare pakker det ind?
- Det skal jo i hvert tilfælde være en risikovurdering, om det udgør en sundhedsrisiko nu, og om det bedre kan betale sig at fjerne det eller at indkapsle det. Og det vigtigste er jo, at indkapslingen dokumenteres, så vi ved, hvor det er. Netop så håndværkere ikke risikere i fremtiden at støde på det, siger hun.
Dansk Byggeri skeptisk over for asbestfrit Danmark
Hos Dansk Byggeri tror man ikke på ideen fra BAT-kartellet om et asbestfrit Danmark om 20-30 år. At fjerne materialet kan her og nu gøre mere skade end gavn, lyder det fra arbejdsmiljøchef