23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Contiga præsenterer igen rekordoverskud

Den sønderjyske betonelementproducent har sat investeringsplaner på hold som følge af coronakrisen

Betonelementproducenten Contiga A/S kom ud af regnskabsåret 2019 med et resultat før skat på 64,6 mio. kroner.

Det er en stigning fra året før på 25 procent og det bedste resultat i den sønderjyske virksomheds nyere historie.

Bag om betonfabrikken

Contiga A/S er en af Danmarks førende producenter af præfabrikerede betonelementer.

Virksomheden råder over mere end 35.000 kvm produktionshaller på Mads Clausens Vej i den sønderjyske stationsby Tinglev mellem Aabenraa og Flensborg og har omkring 450 medarbejdere.

Virksomheden – der i dag er ejet af tyske Heidelberg Cement Group AG – kan spore sin historie tilbage til 1981, men har eksisteret i sin nuværende form siden 2011.

I december 2010 gik Tinglev Elementfabrik konkurs, og 225 ansatte stod til at miste jobbet, før norske Contiga trådte til med penge og en redningsplan.

Virksomheden skiftede navn til Contiga Tinglev og hentede Karsten Rewitz hjem fra Tyskland som direktør. Mission: at gennemføre en turnaround, der skulle gøre den sønderjyske elementproducent rentabel igen.

Både 2012 og 2013 gav store underskud, og virksomheden satte mere end 30 mio. kr. til.

De norske ejere fortsatte dog med at investere, imens Karsten Rewitz trak på sin erfaring fra den tyske maskinfabrik Stoll, hvor han brugte en håndfuld år på at forvandle en rodet virksomhed til en salgbar overskudsforretning.

Sidste år blev den tyske koncern Heidelberg Cement Group AG eneejer af virksomheden, der i samme omgang skiftede navn fra Contiga Tinglev A/S til Contiga A/S. Det grundlæggende i forretningen blev der dog ikke lavet om på. Elementfirmaet opererer nemlig fortsat hovedsageligt på det danske marked.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.172