23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vil bremse coronasmitte: Supersygehus måler håndværkeres temperatur

Italienske entreprenører har indført vidtgående sikkerhedstiltag på byggepladsen for Køges nye supersygehus for at undgå smitte med covid-19

Der tages ikke let på risikoen for at sprede smitte af coronavirus i byggeriet af det nye Sjællands Universitetshospital i Køge.

Det italienske konsortium Itinera og CMB, som er entreprenør på opførelsen af det centrale senge- og behandlingsafsnit, har indført strenge sikkerhedskrav på byggepladsen. Heriblandt har italienerne opsat en automatisk temperaturmåler, dér hvor håndværkere møder ind på byggepladsen. Den skal sikre, at de arbejdenes temperatur ikke overstiger 38 grader.

- Hvis nogen har for høj temperatur, har entreprenøren sagt, at de er parate til at drøfte, om hele byggepladsen skal lukkes ned, fortæller projektdirektør på Sjællands Universitetshospital i Køge, Helle Gaub.

Hun bifalder forsøget på at begrænse smittespredning. Og tilføjer, at hun aldrig har oplevet lignende tiltag.

- Det er retningslinjer, som flugter mere med italienske sikkerhedsforanstaltninger. Så Itinera syntes ikke, det var noget specielt. Men jeg har aldrig hørt om en dansk byggeplads, hvor man har gjort det før, siger Helle Gaub.

Der er endnu ikke registreret nogle syge håndværkere via temperaturmålingen, som håndværkerne bliver informeret om via skilte, fortæller projektdirektøren.

Udbud bliver forsinkede
Itenera og CMB har desuden de sidste uger indført regler om at holde mindst to meters afstand på byggepladsen, ekstra håndvaske og et maks på antallet af håndværkere i skurvognene.

- De har generelt været et par uger foran de danske sikkerhedskrav, så inden vi oplevede store restriktioner herhjemme om at holde afstand, var der allerede indført de her retningslinjer, siger projektdirektøren.

Sikkerhedskravene har ikke givet større forsinkelser, som Helle Gaub kender til. Til gengæld er der enkelte produktleverancer, som udskydes. Blandt andet fra Italien, efter landet forrige uge lukkede for al "unødvendig" produktion for at bremse spredningen af covid-19.

På samme tid har man i Køge helt pauset mindre projekter, for eksempel udskiftning af ventialationsanlæg, hvor håndværkere ville være kommet i tæt kontakt med patienter. Endvidere er to ud af i alt fem udbud på de næste etaper i supersygehuset udskudt med 14 dage.

- Det har vi ikke selv opfordret til, men dér, hvor de bydende har bedt om udskydelse, har vi gjort det, siger Helle Gaub.

Det handler konkret om ombygning af en varemodtagelse og et maskinudbud på en såkaldt sterilcentral, hvor udstyr gøres klar til operationer.

Hele Køge Supersygehus er budgetteret til fire mia. kr. og skal efter planen kan åbne ved udgangen af 2024. Her løftes den nuværende kapacitet på 276 senge til 789 sengepladser, når flere mindre afdelinger fra andre sygehuse indlemmes i sygehuset.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.099