REGION NORDJLLAND
VILS
Ombygning af ældrecenter
Udvalget for Teknik og Miljø og Det Sociale Udvalg i Morsø Kommune har sagt ja til, at der frigives 200.000 kr. til projektudvikling af en ombygning af Vejerslev Ældrecenter i Vils.
En arbejdsgruppe har udarbejdet et forslag til ombygning af seks ældreboliger til plejeboliger ved ældrecentret, ombygning af de nuværende 12 demenspladser til 10 plejeboliger samt renovering af eksisterende personalefaciliteter på førstesalen i hovedbygningen og etablering af ny herreomklædning i kælder.
Den foreslåede tidsplan for ombygningsarbejderne lyder på ombygning af de seks boliger fra ultimo oktober 2020 til marts 2021. Demensafsnittet i Vejerslev ombygges i perioden februar 2021 til september 2021, og sideløbende hermed renoveres og etableres omklædningsfaciliteterne.
REGION MIDTJYLLAND
VIBORG
Botilbud
Regionsrådet i Region Midtjylland har godkendt, at botilbuddet Sct. Mikkel i Viborg udvider sin kapacitet med 15 døgnpladser til yngre voksne borgere med socialpsykiatriske problemstillinger. Samtidig har Regionsrådet givet givet en projekteringsbevilling på 1 mio. kr..
Ifølge planerne etableres der på adressen Sønderparken 5 både 15 lejligheder og fællesfaciliteter i form af opholdsstuer og sanserum. Herudover ønskes administrative faciliteter, som kan imødekomme de begrænsede faciliteter i det eksisterende botilbud. Endvidere vil der i parterre blive etableret et cafémiljø og udenfor et attraktivt udeareal.
Den foreslåede ombygning af Søndersøparken 5 er budgettet til en anlægsudgift på 16 mio. kr.
REGION SYDDANMARK
ODENSE
Boliger og erhverv
By- og Kulturudvalget i Odense Kommune har vedtaget Lokalplan nr. 2-923 for Munkebjergvænget endeligt.
Lokalplanen er udarbejdet efter ønske fra en privat ejer, der ønsker at få mulighed for, at området kan danne ramme for en fortsat bymæssig fortætning med bolig- og erhvervsformål ved Munkebjergvænget.
Lokalplanen åbner mulighed for, at ny bolig- og erhvervsbebyggelse kan tilføre området en tæt og bymæssig karakter. Boligbebyggelsen vil kunne rumme i omegnen af 650 nye boliger i form af lejligheder og rækkehuse inklusive 145 etageboliger under opførelse.
REGION HOVEDSTADEN
RAMLØSE
Rækkehuse
Udvikling, By og Land i Gribskov Kommune har sagt god for, at der udarbejdes nyt plangrundlag for Jernbæk Alle 84-88 i Ramløse.
Det nye plangrundlag skal udarbejdes som følge af et kommunalt ejendomssalg, som er betinget af tilvejebringelsen af nyt plangrundlag.
Køber ønsker at opføre op til ni rækkehuse i størrelser fra 100-150 kvm.
Nye byggeopgaver på vej
Læs i dag om kommende byggeprojekter på vej i Vils, Viborg, Odense og Ramløse