REGION SJÆLLAND
KORSØR
Betonflydebroer
Korsør Lystbådehavn A.m.b.a. vil udskifte i alt seks broer, der er under nedbrydning på grund af pæleorm, med betonflydebroer, som er mindre sårbare for pæleorm, og som desuden har en række andre fordele.
Anlæg af betonflydebroer er imidlertid væsentlig dyrere end forudsat i den oprindelige strategiplan for havnen. I alt arbejder Korsør Lystbådehavn nu med et budget på 8 mio. kr., hvoraf 6. mio. kr. søges dækket med et kommunegaranteret lån.
Slagelse Byråd sagde forleden ja til at stille garanti for 6 mio. kr. som ansøgt af havnen.
Den fysiske implementering af de nye betonflydebroer forventes påbegyndt i vinterhalvåret 2020/2021.
SLAGELSE
Anlægsarbejde
Slagelse Kommune har afsat 1 mio. kr. til "udviklingstiltag på strande", og dette beløb blev frigivet af Slagelse Byråd forleden.
Pengene skal bruges til at sikre en tydeligere forbindelse mellem parkeringspladsen og stranden samt aktiviteter ved "torvet" som er midtpunkt for bevægelsen mellem parkeringsplads og strand. Projektet skal fokusere på parkerings- og handicapforhold.
STIGSNÆS
Motocrossbane
Slagelse Byråd har anlægsbevilget 1 mio. kr. til afklaring af mulighederne for motocross m.v. ved Stigsnæs.
Det skal undersøges, om der kan skabes grundlag for særlige aktiviteter på Stigsnæs, for eksempel motocross, gokart, speedway, paintball, mountainbike og lignende på arealer, der ikke kan bebygges. Forundersøgelserne omfatter blandt andet støjkortlægning som grundlag for miljøgodkendelse samt afklaring af behov og muligheder for anlæg.
Slagelse Kommune er i dialog med Slagelse Autosport, Slagelse MX, Glumsø Speedway og Korsør Kart Klub om projektet.
SLAGELSE
Kunstgræsbane
Slagelse Byråd har anlægsbevilget 4,7 mio. kr. til etablering af en kunstgræsbane til fodboldklubben B73.
Projektet vil forventeligt blive udbudt i juni og etableret hen over sommeren og start efterår, så banen kan tages i brug i efteråret 2020.
REGION MIDTJYLLAND
HINNERUP
Byggemodning
Farvrskov Byråd har anlægsbevilget 21,73 mio. kr. til udstykning og byggemodning af et nyt boligområde ved Bjergegårdsvej i Hinnerup samt til faciliteter til opretholdelse af den eksisterende busrute 200.
Byggemodningen indeholder anlæg til lokal afledning af regnvand.
Udstykningen, som er afgrænset af Bjergegårdsvej, Rylevej, Haldumvej og Haarvej, omfatter et samlet areal på cirka 8,6 hektar, hvor der forventes udstykket 49 nye parcelhusgrunde.
Byggemodningen forventes gennemført i perioden maj 2020 til april 2021.
Udstykning og byggemodning af arealet ved Bjergegårdsvej er en delvis realisering af lokalplan nr. 369. Den resterende del af lokalplanområdet øst for Haarvej byggemodnes af en privat bygherre.
THORSØ
Gastransmissionsledning
Favrskov Byråd har truffet principbeslutning om ekspropriation i forbindelse med etablering af en cirka 18 kvm lang gastransmissionsledning som ansøgt af Evida Nord A/S. Ledningen skal forbinde det kommende opgraderingsanlæg på Thorsø Miljø og Biogas A/S med Evida Nords eksisterende måle- og regulatorstation i Bjerringbro. Knap 5 km af transmissionsledningen etableres i Favrskov Kommune og resten i Viborg Kommune.
Thorsø Miljø- og Biogas A/S fik i 2019 miljøgodkendelse til etablering af et opgraderingsanlæg, hvor al den producerede biogas fremover skal opgraderes til naturgaskvalitet og derefter ledes til naturgasnettet, hvor den vil bidrage til en reduktion i forbruget af almindelig naturgas.
I Favrskov Kommune berører etableringen af transmissionsledningen 13 ejendomme, og Evida har indgået frivillige forhåndsaftaler med alle berørte lodsejere, men for at sikre projektets fremdrift, ønsker Evida mulighed for, at retten til anlæg af ledninger og pålæg af servitutter vil kunne sikres ved ekspropriation.
SEJS-SVEJBÆK
Kunstgræsbane
I forbindelse med et kommende halbyggeri i Sejs-Svejbæk etablerer Silkeborg Kommune sammen med Vækstfonden en 11-mands kunstgræsbane, der skal erstatte den opvisningsbane, som nedlægges i forbindelse med byggeriet.
Silkeborg Kommunes bidrager med 1,2 mio. kroner, som byrådet bevilgede forleden.
Nye anlægsopgaver på vej
Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Glostrup, Korsør, Slagelse, på Stigsnæs samt i Hinnerup, Thorsø og Sejs-Svejbæk