NCC har netop afleveret sin del af byggeriet Sveistrups Have, der består af 65 nye lejligheder i fem etager, ved Præstevænget i Vejen. Det oplyser entreprenørselskabet i en pressemeddelse.
Der er tale om almennyttige familieboliger til Haderslevs største boligselskab, HAB, og de er så færdige, at beboerne er begyndt at flytte ind.
Annonce– Det har været et godt projekt at arbejde på i tæt samarbejde med rådgivere og bygherre. Vi giver det videre nu, og i sidste ende håber jeg, at de kommende beboere bliver glade for at bo i lejlighederne, siger senior produktionschef Åge Møller fra NCC i pressemeddelelsen.
AnnonceNCC har stået for opførslen af råhus samt murer- og stålarbejdet.
Alle boligerne har egen altan og elevatoradgang. Øverste bolig på femte sal har egen tagterrasse. Der er adgang til bebyggelsen via egen stille adgangsvej fra Præstevænget samt fra stier i området. Desuden er der parkering tæt ved indgangene.
AnnonceNu mangler der bare noget arbejde med beplantning på udenomsarealerne.
Byggeriet er tegnet af arkitekt Vallentin Haugland, og det er bygget i samarbejde med Ingeniørgruppen A/S og Kuben Management.
AnnonceAnnonce
