23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kunder svigter Geo på grund af risikokrav

Geo fik barberet 15 pct. af overskuddet i 2019. Større krav om dækning af ingeniørhusets risiko har fået kunder til at takke nej

Rådgiver- og ingeniørvirksomheden Geo A/S, som blandt andet foretager jord- og havbundsundersøgelser, leverer et mindre dyk i både toppen og bunden af regnskabet i 2019. Overskuddet falder omkring 15 pct. til 6,1 mio. kr. før skat. På samme tid dykker omsætningen med små 4 pct. til nu 190,8 mio. kr.



Tilbagegangen skyldes blandt andet, at virksomheden ikke accepterer samme høje risiko på havbundsundersøgelser som tidligere, siger adm. direktør Kim Sillemann.



- Vi stiller større krav til, at kunder dækker sikkerheden, når vi går ind i projekter. Og de er af og til større, end nogle kunder er villige til. Det en af de vigtigste årsager til, at vi går lidt tilbage, påpeger direktøren for Kgs. Lyngby-baserede Geo.



Sikkerhedskrav omfatter for eksempel, at kunder skal dække en del Geos omkostninger under dårligt vejr, når der bores i havbunden, fortæller Kim Sillemann og afviser, at regnskabet får firmaet til at ændre på risikovilligheden fremover.



- Risikoen de senere år blevet flyttet, så det i højere grad er leverandørens problem frem for kundens, men vi fastholder, at vi vil kunne stå på mål for risikoen, han.



Tilfredsstillende regnskab

Overordnet stiller den adm. direktør sig dog tilfreds med tallene. For regnskabet kommer efter tidligere turbulente år med negative resultater fra 2015 til 2017 med største minus i 2017 på 25,8 mio. kr. før skat. Forrige år fik firmaet vendt tilbagegangen til et overskud på 7,2 mio.



- Så 2019 er stadig et tilfredsstillende regnskab, uden at det er prangende, siger Kim Sillemann.



Han ønsker ikke at tale forventninger til 2020 og holder sig til at sige, at Geo næppe undgår at blive påvirket af coronakrisen.



- Vi regner jo med, at vi vil komme til at mærke det i en eller anden grad. Men lige nu benytter vi os af håndtag som afspadsering og ferieafholdelse, og det fungerer, siger Kim Sillemann.



Han tilføjer, at produktionen endnu forløber uden større forsinkelser, og at firmaet er robust, hvis krisen bider sig yderligere fast.



- Likviditetsmæssigt havde vi et godt udgangspunkt, da coronakrisen startede. Men holder kunderne op med at betale, får vi selvfølgelig et problem som alle andre, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188