23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kant Arkitekter fordobler bundlinje før konsolidering

En afslutning af risikobetonede projekter er en af årsagerne til stort vokseværk i overskuddet hos den københavnske tegnestue

Kant Arkitekter, som i 2020 er opkøbt af arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco, har lagt 2019 bag sig med store stigninger på især bundlinjen. 



Resultatet før skat vokser 220 pct. til et overskud på 28,5 mio. kroner. Virksomheden oplyser ikke sin omsætning, men bruttofortjenesten er steget fra 52,3 mio. til 73,7 mio. kr. 



- Jeg er rigtig stolt. Det er et rigtig flot regnskab, vi er kommet ud med, lyder det fra Morten Stahlschmidt, som er tidligere adm. direktør og nu bærer titlen afdelingschef i ’Kant – part of Sweco’ efter Sweco-opkøbet.



Virksomheden har haft fremgang samtidig med et lille indhug i det gennemsnitlige antal fultidsmedarbejdere, men en stor del af vokseværket handler om, at der ikke længere afsættes millionbeløb til en risikopulje. 



- Vi har generelt haft et forsigtighedsprincip og har tidligere afsat nogle store beløb til risikobetonede projekter. De projekter er afsluttet, og derfor skyldes en stor del af det gode regnskab fra 2019, at vi har nedbragt risikopuljen væsentligt, siger Morten Stahlschmidt. 



Den københavnske tegnestue har også tidligere år oplevet stærk medvind, som blandt andet bygger på, at man fra 2013 og frem primært satsede på undervisningsbyggeri og boliger, peger Morten Stahlschmidt på. 



- Og så har vi yderligere de senere år fået solidt fat i de private kunder, har oprustet på strategiske samarbejder og fået gode forbindelser til nogle gode investorer og developere, siger han. 



Tegnestuen, som ifølge regnskabet har 79 ansatte, indgår efter Sweco-indlemmelsen i moderselskabets strategiplanlægning. Morten Stahlschmidt henviser derfor til arkitektdivisionen i Sweco for forventninger til 2020, og det samme i forhold til håndtering af coronakrisen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.282