"Der er egentlig ikke stress på"

Ingeniør Thomas Frandsen har de seneste fire år haft sin daglige gang på metrobyggeriet i Nordhavn, hvor han som projektleder har haft ansvaret for produktionen på de i alt tre byggepladser i området.

Nu er det snart slut, idet den nye M4 metrolinje efter planen åbner den 28. marts.

- Der er egentlig ikke stress på. Vi når at blive færdige, hvis vi ikke bliver bremset af corona. Men der er knald på, også om lørdagen, fortæller Thomas Frandsen, da Licitationen - Byggeriets Dagblad er på besøg på byggepladsen ved den nye Nordhavn metrostation.

Hvad har været den største udfordring ved projektet?
- En af de største udfordringer er sproget. Vi har jo haft 51 nationaliteter på projektet ude på pladsen, og jeg var ikke særlig god til engelsk, før jeg kom hertil. Men nu kan jeg gribe mig selv i at stå sammen med en dansk kollega og snakke engelsk. Så kigger vi pludselig på hinanden og siger, hvad har vi gang i. Så nu er det bare blevet dagligdag at snakke engelsk.

- En anden udfordring er, at vi har en bygherre, der er politisk styret. Og at papiret her vejer lige så meget som det fysiske produkt. Det er jo lidt grænseoverskridende for mig som byggemand at se, at de faktisk hellere vil have et stykke papir end en flot betonvæg eller et pænt gulv. Men det er også fint nok, for tingene skal være i orden, så der er fuld forståelse for det.

Hvad har så været de største byggetekniske udfordringer med projektet?
- Der har været mange, og det er fordi, vi har mange forskellige discipliner inde over. Mange af de ting, vi laver, er jo meget højspecialiseret. Og der har vi selv hevet specialister ind fra både Hochtief og Züblin rundt omkring i verden. Man har selvfølgelig også lært en masse, og det er jo fedt, at vi kan bringe folk ind fra vores egne firmaer, så hvis jeg skal lave noget tilsvarende igen, så ved jeg en masse, som jeg har lært herfra.

Kan du give et eksempel?
- Ja, et eksempel er en metode med sprøjtebeton - new Austrian tunnelling method - som vi har brugt i Krauseparken (på Østerbro, red.). Her havde vi en Hochtief-specialist fra Østrig, der har lavet tunneller på den måde i over 40 år. Han var super dygtig, så der lærte jeg en masse tricks, som jeg faktisk har brugt til at løse nogle andre problemer, vi havde på pladsen her. Så det var et godt eksempel på at bringe en tunnelekspert ind og hjælpe os med det. Det er sådan set ikke en ukendt metode, for man har også brugt den på tværtunnellerne i Øresundsforbindelsen, men der er bare ikke ret mange i Danmark, der kan det.

Nu er I snart færdige, hvordan har du det med det?
- Det er jo sådan, at når man starter har man en fremtidsudsigt på fire-fem år, hvor man siger, vi bliver da aldrig færdige. Men lige pludselig er vi her, og så er man både stolt over at se, hvad der er kommet ud af det. Men det er også lidt vemodigt, fordi man har arbejdet sammen med sine kolleger, med bygherre, underentreprenører og leverandører og har jo opnået et godt samarbejde.

Hvad tager du med dig herfra som de vigtigste erfaringer?
- Jeg har fået en masse ny viden. Og jeg har lært, hvad mit moderselskab i Tyskland kan hjælpe mig med. Det var jeg jo ikke fuldt klar over, inden vi startede her. Vi har jo en meget stor teknisk afdeling på 1.200 mand i Tyskland, som kun sidder og projekterer for Züblin.