23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Realdania uddeler højeste beløb i 12 år

Med mere end 1,2 mia. kr. i støtte til filantropiske projekter nyder det byggede miljø godt af et 2019, der var vellykket på de finansielle markeder

I år har 297 projekter i det byggede miljø fået støtte fra Realdania; fra et værested for unge i Vestjylland og et koldkrigsminde i Rold Skov til global videndeling om klima og CO2-reduktion.



Afkastet i 2019 på knap 2,9 mia. kr. fra foreningens kommercielle investeringer er grundlag for de filantropiske uddelinger, der med 1,2 mia kr. til projekter er det højeste støttebeløb siden 2007.



Et øjebliksbillede

Realdanias adm. direktør Jesper Nygård, kalder i en pressemeddelelse 2019 for et tilfredsstillende år på de finansielle markeder.



- Det er til direkte gavn for vores uddelingsniveau, som har været højere end sædvanligt. Det betyder, at vi sidste år kunne støtte endnu flere gode og forskellige projekter over hele landet - fra små lokale mødesteder til ambitiøse handlingsplaner på klimaområdet.



Han tilføjer dig, at resultatet fra 2019 er et øjebliksbillede.



- Her få måneder senere står samfundet i en meget alvorlig situation. Det siger noget om, hvor hurtigt verden kan ændre sig, siger Jesper Nygård, som en aktuel kommentar til en Corona-krise, der nu delvist har lukket Danmark ned.



Indsats for hjemløse

I 2019 støttede foreningen blandt andet et nyt besøgscenter ved den underjordiske koldkrigsbunker Regan Vest i Nordjylland - en regeringshemmelighed der nu bliver åbnet for offentligheden. Realdania iværksatte også en indsats for unge hjemløse i de større byer - og var med en bevilling på 190 mio. kr. i oktober med til at fremtidssikre C40, som er et netværk mellem verdens største og mest innovative byer på klimaområdet.



Ikke fast årligt afkast

Årets samlede resultat efter filantropiske uddelinger, skat og omkostninger blev i alt et overskud på 1,2 mia. kr.



- Som filantropisk forening skal vi ikke skaffe et fast årligt afkast til nogle investorer. Derimod skal vi sørge for, at Realdanias formue er investeret, så vi også kan være til gavn for de kommende generationer, siger Jesper Nygård.



I 2020 forventer Realdania et niveau for filantropiske uddelinger i størrelsesordenen 500-600 mio. kr. Forventningen ligger på niveau med de senere år og er baseret på analyser og forventninger til finansmarkederne i de kommende år.



Hvis afkastet af investeringsaktiviteterne bliver højere end forventet, vil bevillingerne i løbet af året kunne øges.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187