Sweco
Morten Møllnitz, 39 år, er ansat som projektchef i Vand og Klima Vest på Swecos kontor i Herning. Morten er uddannet civilingeniør og kommer fra en stilling som projektleder hos Niras i Holstebro.
Hos Sweco skal Morten have fokus på salg og kunder inden for kloak- og vandforsyningsområdet i Vestjylland og dermed løse opgaver inden for klimatilpasning, byggemodning, kloakfornyelse samt udbud for forsyninger og kommuner.
Leif Pugé er udnævnt til fagchef for Arbejdsmiljø hos Sweco. Leif har gennem snart 10 år arbejdet med blandt andet projektledelse, byggeledelse og arbejdsmiljø, og de seneste år særligt med den strategiske og faglige del af arbejdsmiljø.
Merete Valbjørn er udnævnt salgschef for Arbejdsmiljø. Merete har succesfuldt arbejdet med salg over en længere periode.
Randers Kommune
Lone Mossin, 47 år, er ansat som planchef i Randers Kommune.
Lone Mossin er uddannet Ph.d. i geologi og kommer med stærk erfaring i grøn omstilling, bæredygtig byudvikling og god service til erhvervslivet. De seneste knap fem år har hun været projektchef hos Østjyllands Brandvæsen, og tidligere har hun arbejdet i Aarhus Kommune, hvor hun bl.a. har været projektleder på den første klimatilpasningsplan og afledte projekter.
Spæncom
Henrik Blaabjerg er ansat som produktionsdirektør i Spæncom.
Henrik var i perioden 2001-2006 fabrikschef på Spæncoms fabrik i Aalborg, hvorefter han blev adm. direktør i Beton-Tegl, der efterfølgende blev slået sammen med SE Beton til det nuværende Ambercon. Her fortsatte Henrik som produktionsdirektør. I september 2010 fortsatte Henrik karrieren hos CRH Concrete som fabrikschef med ansvaret for flere fabrikker.
Krogh Arkitektur
Peter Jølck er udnævnt som bestyrelsesformand hos Krogh Arkitektur A/S. Samtidig er Michael Damgaard Glad og Brian Peter Nielsen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Hanne Krogh (kilde: CVR).
Nyt om navne
I dag nyheder fra Sweco, Randers Kommune, Spæncom og Krogh Arkitektur