23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Østjysk husbygger udvider forretningen

Hos husbyggeren Hybel A/S har man rygende travlt, og derfor bygger firmaet nyt domicil på knap 5.000 kvm og med plads til 150 medarbejdere

Den nye dreng i husbyggerklassen Hybel A/S har vokseværk og vil op og blande sig med de helt store drenge.

Derfor har virksomheden købt 17.000 kvm jord i Bygholm Business Park i Horsens.

Her vil den østjyske husbygger bygge et nyt domicil på 4.700 kvm med dertilhørende lager og show- room.

- Vi kan ikke længere være på Ove Jensens Allé, hvor vi holder til i dag. Vi er simpelthen vokset ud af rammerne, siger adm. dirketør, Brian Langvad og tilføjer:

- Nu vil vi skabe et kontor, hvor virksomheden er fremtidssikret med gode faciliteter for både kunder og medarbejdere.

Byggeri påbegyndes til jul
Hybel blev etableret i 2016, og virksomheden har i dag omkring 90 ansatte i Horsens, Roskilde og Aalborg.

60 af dem arbejder lige nu i virksomhedens hovedsæde i Horsens, hvor der i takt med udviklingen er ved at være trængt.

Derfor er Hybel lige nu i gang med at tegne rammerne for nye kontor, der skal kunne rumme 150 medarbejdere.

- Vi forventer, at kontoret og showroom står klar ultimo 2021. Så tænker jeg, at vi i løbet af to år har i hvert fald 100 arbejdspladser i Horsens og i alt 150 arbejdspladser på landsplan, siger Brian Langvad.

Den købte jord i Horsens er endnu uberørt, da Hybel mangler en godkendelse af kommunen. Der er dog lavet en lokalplan for området allerede.

- Jeg tænker, at vi påbegynder byggeriet ved årsskiftet, siger Brian Langvad og uddyber, at virksomheden lige nu er i gang med at finde ud af, hvordan det nye hovedsæde og showroom skal se ud.

- Men det er vigtigt, at det viser kunderne de mange forskellige muligheder, der er, når de skal bygge et hus, og at det er en arbejdsplads med virkelig gode arbejdsforhold for alle vores ansatte.

Virksomheden har udover de 17.000 kvm også sikret sig en option på at købe yderligere 8000 kvm i Bygholm Business Park.

Det bekræfter Brian Langvad, der dog ikke har aktuelle planer med det stykke jord.

- Der er ikke nogen konkrete planer i forhold til det. Men hvis der nu skulle ske et eller andet, så vi skulle udvide kontoret med noget mere, så ville vi jo have den her mulighed, siger han.

Ny afdeling i Sønderjylland
Byggeriet af et nyt kontor i Horsnes kommer på baggrund af en rivende udvikling i Hybel.

Husbyggeren har i år planer om at bygge mellem 550 og 580 huse, og på den lange bane er det planen, at der skal stå "Hybel" på 800-900 huse årligt.

- Vores strategi har hele tiden været, at vi skal op og ligge på de der 800-900 huse. Jeg er helt med på, at der kan ske noget i forhold til konjunkturerne og sådan noget, men lige nu ser vi ikke nogen faresignaler. Vi er vækstet lidt hurtigere, end vi faktisk havde regnet ved, siger direktøren.

Udover byggeriet i Horsens skal Hybel etablere endnu en afdeling i år.

- Det næste kontor skal ligge i Sønderjylland. Vi kigger dernede, men der er ikke noget konkret på bedding endnu, siger Brian Langvad.

Selvom Hybel lige nu er på en vækstrejse, er der også en endedestination i sigte.

- For os er det her da et eventyr, men samtidig følger vi den plan, vi hele tiden har lagt, siger Brian Langvad og tilføjer:

- Vi har ikke behov for at ligge nummer 1. Strategien er, at vi skal have de her fire afdelinger og bygge 800-900 huse om året. Det er ambitionen - også på den længere bane.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157